[Vers 1]
Jeg er blot en blandt mange hovedpersoner
Ca. 5.6 millioner der lever deres eget liv
Blandt de koner med ma**er kroner der vil skide på folk som os
Med glæde i statuer af eksempel på at de stod der
Men det er arbejderkla**en (derud til de kalder den gængse mængde)
Uden at tjene ka**en, f** overtid hør om at forlænge den
For jeg er sat på planeten for at dele mine tanker med andre
Udveksler pinsler så din trivielle hverdag kan blive forandret
Interesseret i at sælge plader, ikk' min sjæl ligesom visse andre
f** pis, f** showbiz', lad lortet gå op i flammer
For mit 25. år på planeten har hidtil været det væreste
Har f**ed alle år, venner, familie, plus min dejlige kæreste
Men f** jeg ved hvad jeg snakker om, når jeg snakker om personlig smerte
Det kræver hårdførhed så meget lort med i tasken - ku bær' den
Men jeg ved du ku' mærk', lortet går lige i mellemgulvet
Fik det endelig ud af kroppen, samvittigheden tilbage på nulpunket
[Hook]
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigget udover -
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket!
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigget udover -
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket!
[Vers 2]
Jeg er en af mange røvhuller der allerede er blevet afskrevet
Men jeg vil gerne høre hvem der har læst afskedsbrevet, har været væk i noget tid
Men der var det kun min forstand der var skrevet
Tænker klart igen bladet på struben, træt af at være følelsesladet
Og jeg er før blevet kaldet en synder af kaliber
Griber kortet så det kan slibe sig vej gennem (hygspredet skadet med hvide striber??)
Min største forbandelse bliver min egen genopstandelse
f** min oprindelse og alt det de skyder skylden på der gi'r dårlig dannelse
For det her gudsforladte faretøj har efterhånden været en del igennem
Set registeret fra den sorte ende er en rigtig f**ed up ting man burde glemme
Så den her' dedikeret til min bedste ven mig selv
Til de folk der kan føle mig og konstant føler sig forfulgt af sort uheld
Men fører faklen videre, kommer op af hullet og slider, suger, bunder og skider
Og aldrig la'r sig blive overvundet og vilje til at gøre ting andre aldrig ville gøre
Og lader svinet bide på, gir den snørre og rammer nulpunktet
[Hook]
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigget udover -
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket!
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigget udover -
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket!
[Vers 3]
Der er ikk mange troværdige mennesker blandt os længere
Så det er derfor jeg viser tænder når jeg befinder mig i store mængder
Lortet gør det enklere, falske smil forsvinder, platte smil bli'r minder
Li'som ligegyldig snak og bling der blænder
Det F.I.P plus familien jeg forbinder med det lort jeg brænder for
Så det derfor det er de samme f**ing folk jeg er villig til at tage chancer for
Og den går to veje, så nu er toget tilbage på sporet igen
Ham der blev omtalt som djævelens søn skider på det, betræder jorden igen
Ved at være træt af at lortet bliver trukket ud i langdrag
Ligger endelig afstand til selvmorderiske tanker og hvor'n jeg møder ?skragen?
For den her synder, hvis ubevidste bønner blev hørt er lige blevet vækket
Ved at hans brødre bevidst viste hjertet bløder
Og fuldt fortjent tilførte han mig et par håndfaste og verbale nakkedrag
Med kærlighed der konstant som bølger af det i et f**ing hav
Så nu vil jeg ta' på planeten for at dele mine tanker med andre
Gode som, dårlige minder, på trods af de forarger
Staver ikke længere hvileløst rundt i en co*ktail og alt brænder
Blækken i armen skræmmer måske folk men det personlige'r minder rammer
Idylen restaureret, tvivlen f**ing halshugget, tilliden genvundet og ting ført tilbag' til nulpunktet
[Hook]
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigget udover -
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket!
Ved aldrig hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigget udover -
Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket!