Rune Rask - Nulpunktet lyrics

[Vers 1] Jeg er blot en blandt mange hovedpersoner Ca. 5.6 millioner der lever deres eget liv Blandt de koner med ma**er kroner der vil skide på folk som os Med glæde i statuer af eksempel på at de stod der Men det er arbejderkla**en (derud til de kalder den gængse mængde) Uden at tjene ka**en, f** overtid hør om at forlænge den For jeg er sat på planeten for at dele mine tanker med andre Udveksler pinsler så din trivielle hverdag kan blive forandret Interesseret i at sælge plader, ikk' min sjæl ligesom visse andre f** pis, f** showbiz', lad lortet gå op i flammer For mit 25. år på planeten har hidtil været det væreste Har f**ed alle år, venner, familie, plus min dejlige kæreste Men f** jeg ved hvad jeg snakker om, når jeg snakker om personlig smerte Det kræver hårdførhed så meget lort med i tasken - ku bær' den Men jeg ved du ku' mærk', lortet går lige i mellemgulvet Fik det endelig ud af kroppen, samvittigheden tilbage på nulpunket [Hook] Ved aldrig hvilken vej jeg vælger Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger Stået ud på kanten og kigget udover - Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! Ved aldrig hvilken vej jeg vælger Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger Stået ud på kanten og kigget udover - Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! [Vers 2] Jeg er en af mange røvhuller der allerede er blevet afskrevet Men jeg vil gerne høre hvem der har læst afskedsbrevet, har været væk i noget tid Men der var det kun min forstand der var skrevet Tænker klart igen bladet på struben, træt af at være følelsesladet Og jeg er før blevet kaldet en synder af kaliber Griber kortet så det kan slibe sig vej gennem (hygspredet skadet med hvide striber??) Min største forbandelse bliver min egen genopstandelse f** min oprindelse og alt det de skyder skylden på der gi'r dårlig dannelse For det her gudsforladte faretøj har efterhånden været en del igennem Set registeret fra den sorte ende er en rigtig f**ed up ting man burde glemme Så den her' dedikeret til min bedste ven mig selv Til de folk der kan føle mig og konstant føler sig forfulgt af sort uheld Men fører faklen videre, kommer op af hullet og slider, suger, bunder og skider Og aldrig la'r sig blive overvundet og vilje til at gøre ting andre aldrig ville gøre Og lader svinet bide på, gir den snørre og rammer nulpunktet [Hook] Ved aldrig hvilken vej jeg vælger Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger Stået ud på kanten og kigget udover - Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! Ved aldrig hvilken vej jeg vælger Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger Stået ud på kanten og kigget udover - Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! [Vers 3] Der er ikk mange troværdige mennesker blandt os længere Så det er derfor jeg viser tænder når jeg befinder mig i store mængder Lortet gør det enklere, falske smil forsvinder, platte smil bli'r minder Li'som ligegyldig snak og bling der blænder Det F.I.P plus familien jeg forbinder med det lort jeg brænder for Så det derfor det er de samme f**ing folk jeg er villig til at tage chancer for Og den går to veje, så nu er toget tilbage på sporet igen Ham der blev omtalt som djævelens søn skider på det, betræder jorden igen Ved at være træt af at lortet bliver trukket ud i langdrag Ligger endelig afstand til selvmorderiske tanker og hvor'n jeg møder ?skragen? For den her synder, hvis ubevidste bønner blev hørt er lige blevet vækket Ved at hans brødre bevidst viste hjertet bløder Og fuldt fortjent tilførte han mig et par håndfaste og verbale nakkedrag Med kærlighed der konstant som bølger af det i et f**ing hav Så nu vil jeg ta' på planeten for at dele mine tanker med andre Gode som, dårlige minder, på trods af de forarger Staver ikke længere hvileløst rundt i en co*ktail og alt brænder Blækken i armen skræmmer måske folk men det personlige'r minder rammer Idylen restaureret, tvivlen f**ing halshugget, tilliden genvundet og ting ført tilbag' til nulpunktet [Hook] Ved aldrig hvilken vej jeg vælger Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger Stået ud på kanten og kigget udover - Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket! Ved aldrig hvilken vej jeg vælger Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger Stået ud på kanten og kigget udover - Men aldrig sunket så lavt, sprunget og ramt nulpunket!