jeg fodrer ænder med sten
og siger en ma**e grimme ting
jeg er holdt op med at ryge for at se
om jeg blev frelst af det
det gjorde jeg ikke
jeg er skredet fra det hele
livrem og sele
jeg har siddet lige midt i det hele
og fået nok af det
men det fik jeg ikke
det er svært at få indenbords man egentlig er god nok
når man aldrig forstod hvad i alverden det var de mente
når de sagde man skulle finde sig
finde sig selv og samtidig affinde sig med at skulle te sig som dem
har du tid har du lyst
skal jeg nok skrive pænt
og vil du lytte bare lidt
kære dagbog
når min tid er gået
når det er overstået lægger vi låg på
jeg har råbt ad dig
og skåret hul i dit sejl
og sat ild til en mark
fuld af forglemmigej forglemmigej forglemmigej
jeg har drømt om et liv
som jeg ved er for sent
om at tage turen tilbage
og gøre noget ved det
det kan man ikke
det er svært at få indenbords man egentlig er god nok
når man aldrig forstod hvad i alverden det var de mente
når de sagde man skulle finde sig
finde sig selv og samtidig affinde sig med at skulle te sig som dem
har du tid har du lyst
skal jeg nok skrive pænt
og vil du lytte bare lidt
kære dagbog
når min tid er gået
når det er overstået lægger vi låg på