jeg fodrer ænder med sten og siger en ma**e grimme ting jeg er holdt op med at ryge for at se om jeg blev frelst af det det gjorde jeg ikke jeg er skredet fra det hele livrem og sele jeg har siddet lige midt i det hele og fået nok af det men det fik jeg ikke det er svært at få indenbords man egentlig er god nok når man aldrig forstod hvad i alverden det var de mente når de sagde man skulle finde sig finde sig selv og samtidig affinde sig med at skulle te sig som dem har du tid har du lyst skal jeg nok skrive pænt og vil du lytte bare lidt kære dagbog når min tid er gået når det er overstået lægger vi låg på jeg har råbt ad dig og skåret hul i dit sejl og sat ild til en mark fuld af forglemmigej forglemmigej forglemmigej jeg har drømt om et liv som jeg ved er for sent om at tage turen tilbage og gøre noget ved det det kan man ikke det er svært at få indenbords man egentlig er god nok når man aldrig forstod hvad i alverden det var de mente når de sagde man skulle finde sig finde sig selv og samtidig affinde sig med at skulle te sig som dem har du tid har du lyst skal jeg nok skrive pænt og vil du lytte bare lidt kære dagbog når min tid er gået når det er overstået lægger vi låg på