Liggende kold, på nippet til opløst
Rådnende hud fyldt med maddikker
Ormenes fest er i din krop
Kribler rundt over og under skindet
Rådne dig, Larvernes leg
Dit lig er hjem for nyt liv
Skønt du bli'r grøn og rådner op
I kisten forladt, dømt til at rådne
Dit hylster gi'r op og smelter til en klistret ma**e
Huden bliver grøn, skønt sygelig bleg
Tørrer ind og sidder stramt på kød og knogler
Du nedbrydes langsomt i dit maddikeinficerede dødsleje
Håret falder af og øjnene synker ind i hulerne
Tungen for længst slugt og tænderne falder ud