Liggende kold, på nippet til opløst Rådnende hud fyldt med maddikker Ormenes fest er i din krop Kribler rundt over og under skindet Rådne dig, Larvernes leg Dit lig er hjem for nyt liv Skønt du bli'r grøn og rådner op I kisten forladt, dømt til at rådne Dit hylster gi'r op og smelter til en klistret ma**e Huden bliver grøn, skønt sygelig bleg Tørrer ind og sidder stramt på kød og knogler Du nedbrydes langsomt i dit maddikeinficerede dødsleje Håret falder af og øjnene synker ind i hulerne Tungen for længst slugt og tænderne falder ud