Mens solen i nakken brænder
Mønstre og blæsten i dit ansigt
Trækker minder cykler du mod havnen
Med den slinger i stilen som kendetegner dig
Når du rasler med sabler
Og kræver en opmærksom
Lytter der gerne venter lidt længere
På pointer der knyttes med mellemrum
En ridder i rustning, en kriger i maling,
Du står yderst på molen i vinden
Og saltvandet skummer så dejligt
Og glider ned ad kinden
Du vugger som en kutter på havet
Du kan se den langt derude der hvor
Mågerne kalder og regnen er begyndt at falde
Men dig – du står endnu