Mens solen i nakken brænder Mønstre og blæsten i dit ansigt Trækker minder cykler du mod havnen Med den slinger i stilen som kendetegner dig Når du rasler med sabler Og kræver en opmærksom Lytter der gerne venter lidt længere På pointer der knyttes med mellemrum En ridder i rustning, en kriger i maling, Du står yderst på molen i vinden Og saltvandet skummer så dejligt Og glider ned ad kinden Du vugger som en kutter på havet Du kan se den langt derude der hvor Mågerne kalder og regnen er begyndt at falde Men dig – du står endnu