[1. Vers]
En kold decembernat på Vesterbro
Ligger Amanda fladt og sælger elskov til to mænd
Alt der kan høres, er sirener i det fjerne
Men hendes øre, registrerer dem, slet ikk', hun har lært at ignorere dem
Hun har kun sig selv, så hun køber sprut
Hver dag og tager hjem og bunder det, før hun får besøg af kunderne
Og sælger sit køn, hun kommer fra et trist sted
I slummet, hvor hendes far drak, indtil den dag han gik ned
Med flaget, og det lykkedes ham, at drikke sig selv ihjel
Og moren var der heller ikk', for ni år siden begik hun selvmord
Amanda gemmer sig bagved sminke og pudder
Shiner sin hud op og hader sig selv for at være luder
De to mænd takker af, der kommer snart
En ny kunde, men hun kan slet ikke klare tanken mere i dag
Som en på firs, har hendes sjæl fået sår
Men Amanda fylder kun 21 i år
[2. Vers]
Hun lægger billeder ud på Facebook og på Instagram
Så hun kan få lidt selvtillid og tænke: “Okay, jeg' ikk' så grim”
Og brysterne er ægte, men smilet er falskt
Hun lever livet på halvt, siger hun er ligeglad med alt
Hun tænker, at hvis hun skal gå ned på en mand til
Går hun ned med depression, så hun går ned på gaden
Klokken lidt i to, for at finde lidt ro
Prøver at føle sig som en pige igen, og ikke en ho
Hun ser plakater af de rige og berømte
De har udlevet de ting, som hun engang drømte
Hun synes hverken hun har venner eller fans
De eneste, der forstår hende, er hendes ynglingsband
Med Nirvana i ørene ka' hun vandre hele dagen
For det eneste der går okay er hendes Vans
Resten går ad helvedes til, ville ønske det var s*ut
Så hun stopper i kiosken og køber endnu en flaske sprut
[3. Vers]
Hun føler, at alle de andre er bedre
Hun prøver at undslippe, men kan ikke slippe for dem nogen steder
Der ingen trøst derhjemme, herude er der heller ingen
For alle de andres succes, den kvæler hende
Hun snakker til sig selv og siger: “Sig mig
Hvorfor vælger du at blive her? Fortæl det nu, det piner mig
Du ved jo godt, at de alligevel ikk' ka' lide dig
Er det et rigtigt liv at sælge sig selv til svin?"
Hun står ved togstationen
Tænker hun har brug for hjælp, men der er ikke nogen
Hun siger: “Du tør jo ikke en gang
At tage dit eget liv, kujon!”
Men nu kan hun se et lys i det fjerne
Hun står på kanten til skinnerne
Lukker øjnene, prøver at finde minderne
Fra en forsvunden tid, kan mærke tårerne på kinderne
Og hun tænker på sin mor og springer