Marcus Lake - Amanda lyrics

[1. Vers] En kold decembernat på Vesterbro Ligger Amanda fladt og sælger elskov til to mænd Alt der kan høres, er sirener i det fjerne Men hendes øre, registrerer dem, slet ikk', hun har lært at ignorere dem Hun har kun sig selv, så hun køber sprut Hver dag og tager hjem og bunder det, før hun får besøg af kunderne Og sælger sit køn, hun kommer fra et trist sted I slummet, hvor hendes far drak, indtil den dag han gik ned Med flaget, og det lykkedes ham, at drikke sig selv ihjel Og moren var der heller ikk', for ni år siden begik hun selvmord Amanda gemmer sig bagved sminke og pudder Shiner sin hud op og hader sig selv for at være luder De to mænd takker af, der kommer snart En ny kunde, men hun kan slet ikke klare tanken mere i dag Som en på firs, har hendes sjæl fået sår Men Amanda fylder kun 21 i år [2. Vers] Hun lægger billeder ud på Facebook og på Instagram Så hun kan få lidt selvtillid og tænke: “Okay, jeg' ikk' så grim” Og brysterne er ægte, men smilet er falskt Hun lever livet på halvt, siger hun er ligeglad med alt Hun tænker, at hvis hun skal gå ned på en mand til Går hun ned med depression, så hun går ned på gaden Klokken lidt i to, for at finde lidt ro Prøver at føle sig som en pige igen, og ikke en ho Hun ser plakater af de rige og berømte De har udlevet de ting, som hun engang drømte Hun synes hverken hun har venner eller fans De eneste, der forstår hende, er hendes ynglingsband Med Nirvana i ørene ka' hun vandre hele dagen For det eneste der går okay er hendes Vans Resten går ad helvedes til, ville ønske det var s*ut Så hun stopper i kiosken og køber endnu en flaske sprut [3. Vers] Hun føler, at alle de andre er bedre Hun prøver at undslippe, men kan ikke slippe for dem nogen steder Der ingen trøst derhjemme, herude er der heller ingen For alle de andres succes, den kvæler hende Hun snakker til sig selv og siger: “Sig mig Hvorfor vælger du at blive her? Fortæl det nu, det piner mig Du ved jo godt, at de alligevel ikk' ka' lide dig Er det et rigtigt liv at sælge sig selv til svin?" Hun står ved togstationen Tænker hun har brug for hjælp, men der er ikke nogen Hun siger: “Du tør jo ikke en gang At tage dit eget liv, kujon!” Men nu kan hun se et lys i det fjerne Hun står på kanten til skinnerne Lukker øjnene, prøver at finde minderne Fra en forsvunden tid, kan mærke tårerne på kinderne Og hun tænker på sin mor og springer