[Vers 1]
Jeg maler spottet op/ på et beat fra Bobby Bob
En stille og rolig cypher, mens verden går amok
Har fået nok af at se folk stresse rundt
På må og få, mens de skaber sig/ skaber jeg/ kunst
Spreder dunst/ af menneskeposteringer
Buster teknisk svære ting/ der afspejler mit sære sind
En lige vej er svær at finde I mit hjernespind
Hver gang jeg finder den/ forsvinder den
Tog jeg dig helt med ind ville du finde lige
Et menneske udenpå, Blade Runner universet indeni
Bad du mig lige forklare det uforklarlige?
Jeg siger til så snart jeg har et klart svar og gi'
Et svar jeg kan stå inde for, jeg dechifrerer koder
Dechifrerer koder/ pisse svære koder
Jeg ka' ikke forklare, eller stoppe gyset
Bli'r ved til jeg ka' se hvad der blokker lyset
[Vers 2]
Jeg sidder længe oppe ved min mac og skriver
Dræber tracks for liv/ har ikke tid til at drikke mig stiv
Tager min tid, arbejder så pladen kan
Krybe op og trænge ind under din hjerneskal
Ingen let sag, lad mig fortælle dig Watson
Der er så godt som/ intet der er elementært
Stop op, kom så, lad mig kigge på det
Lad mig levere det, ligge på det/ rippe og flå det
Som jeg plejer/ ingen streger/ weed, nærmest ingen bajere
Lukker festen ned, intet at fejre
Jeg har det skidt nok, behøver ingen rusmidler
Plus det forventes jeg præsterer, derfor to sider
En I public, den anden er på denne plade
Sådan er det ikk', beregnes som en sendeflade
Der skal genere spots, der genererer seere
Kreerer/ obskure tracks, ingen kender mig mere
[Vers 3]
Sk**er tingene ad, nu' der kun brudstykker
Hvor der før var et liv, det' klart mit hoved trykker
Ka' ikke holde dampen inde, jeg må lette låget
Flette sproget/ så det pa**er, tapet låget/ til noget
Jeg placerer min fod, og ta'r nye skridt
Som et lille barn, hverdag er på noget nyt sh**
Ku' det være sådan altid var det sygt fedt
Men bare den mindste modvind og jeg er væk
Tilbage I mig selv, gensyn med de gamle dage
Den vamle smag/ er tilbage/ så jeg ka' slappe af
Foran mit husalter, verdenen sætter farten op
Mit liv pa**erer forbi I rasende galop
Men hvem holder tøjlerne/ skriften på søjlerne
Står klart, jeg må holde igen og tøjre det
Liv som jeg har så det tonstunge tryk forsvinder
Og så endte det med psykolog og lykkepiller
Jeg må holde igen, holde igen, holde igen, så det tonstunge tryk forsvinder
Jeg må holde igen, holde igen, holde igen, så det tonstunge tryk forsvinder
[Sample]
Bare nogen ville gå ind og stampe I gulvet… ganske forsigtigt