[Vers 1] Jeg maler spottet op/ på et beat fra Bobby Bob En stille og rolig cypher, mens verden går amok Har fået nok af at se folk stresse rundt På må og få, mens de skaber sig/ skaber jeg/ kunst Spreder dunst/ af menneskeposteringer Buster teknisk svære ting/ der afspejler mit sære sind En lige vej er svær at finde I mit hjernespind Hver gang jeg finder den/ forsvinder den Tog jeg dig helt med ind ville du finde lige Et menneske udenpå, Blade Runner universet indeni Bad du mig lige forklare det uforklarlige? Jeg siger til så snart jeg har et klart svar og gi' Et svar jeg kan stå inde for, jeg dechifrerer koder Dechifrerer koder/ pisse svære koder Jeg ka' ikke forklare, eller stoppe gyset Bli'r ved til jeg ka' se hvad der blokker lyset [Vers 2] Jeg sidder længe oppe ved min mac og skriver Dræber tracks for liv/ har ikke tid til at drikke mig stiv Tager min tid, arbejder så pladen kan Krybe op og trænge ind under din hjerneskal Ingen let sag, lad mig fortælle dig Watson Der er så godt som/ intet der er elementært Stop op, kom så, lad mig kigge på det Lad mig levere det, ligge på det/ rippe og flå det Som jeg plejer/ ingen streger/ weed, nærmest ingen bajere Lukker festen ned, intet at fejre Jeg har det skidt nok, behøver ingen rusmidler Plus det forventes jeg præsterer, derfor to sider En I public, den anden er på denne plade Sådan er det ikk', beregnes som en sendeflade Der skal genere spots, der genererer seere Kreerer/ obskure tracks, ingen kender mig mere [Vers 3] Sk**er tingene ad, nu' der kun brudstykker Hvor der før var et liv, det' klart mit hoved trykker Ka' ikke holde dampen inde, jeg må lette låget Flette sproget/ så det pa**er, tapet låget/ til noget Jeg placerer min fod, og ta'r nye skridt Som et lille barn, hverdag er på noget nyt sh** Ku' det være sådan altid var det sygt fedt Men bare den mindste modvind og jeg er væk Tilbage I mig selv, gensyn med de gamle dage Den vamle smag/ er tilbage/ så jeg ka' slappe af Foran mit husalter, verdenen sætter farten op Mit liv pa**erer forbi I rasende galop Men hvem holder tøjlerne/ skriften på søjlerne Står klart, jeg må holde igen og tøjre det Liv som jeg har så det tonstunge tryk forsvinder Og så endte det med psykolog og lykkepiller Jeg må holde igen, holde igen, holde igen, så det tonstunge tryk forsvinder Jeg må holde igen, holde igen, holde igen, så det tonstunge tryk forsvinder [Sample] Bare nogen ville gå ind og stampe I gulvet… ganske forsigtigt