[Vers 1: Pernille Valentin]
Det er ikke let
At sige farvel
Efter år
I din sjæl
Mørke skygger kom
Og drev os ud
Til der hvor vi
Ik' mer' ku' mærke os selv
Tiden læger alle sår
Hvis dog blot én ku' sige mig
Hvornår
[Vers 2: Pernille Valentin]
Dine øjne så
På mig og blev
Fremmede
Hvor blev vi af
Og vi løb mod svar i øst og vest
Det fælles bånd
Trevlede op i min hånd
Tiden læger alle sår
Hvis dog blot én ku' sige mig
Hvornår
[Vers 3: Kasper Spez]
Jeg spejler mig i dine ord, koger suppe på der var engang
Anvender dag til nat og flaskehalser løs mod samme gamle sang
Jeg bader mig i modlys, alarmklokkerne har ringet mig blind
Jeg skriger mod himlen, englen falder, lukker fakta ind
Jeg hænger fast i buskebenet på en tosomhed der bar os frem
For vi crowdsurfede gamle minder og glemte alt om flettede fingre
Et skyggespil i utallige foragt, for hvad vi aldrig helt fik sagt
Var vi uvidne om dem, vi blev sidenhen, dansede benægtelse ude af takt