[Vers 1: Pernille Valentin] Det er ikke let At sige farvel Efter år I din sjæl Mørke skygger kom Og drev os ud Til der hvor vi Ik' mer' ku' mærke os selv Tiden læger alle sår Hvis dog blot én ku' sige mig Hvornår [Vers 2: Pernille Valentin] Dine øjne så På mig og blev Fremmede Hvor blev vi af Og vi løb mod svar i øst og vest Det fælles bånd Trevlede op i min hånd Tiden læger alle sår Hvis dog blot én ku' sige mig Hvornår [Vers 3: Kasper Spez] Jeg spejler mig i dine ord, koger suppe på der var engang Anvender dag til nat og flaskehalser løs mod samme gamle sang Jeg bader mig i modlys, alarmklokkerne har ringet mig blind Jeg skriger mod himlen, englen falder, lukker fakta ind Jeg hænger fast i buskebenet på en tosomhed der bar os frem For vi crowdsurfede gamle minder og glemte alt om flettede fingre Et skyggespil i utallige foragt, for hvad vi aldrig helt fik sagt Var vi uvidne om dem, vi blev sidenhen, dansede benægtelse ude af takt