Paladset er frosset til det inderste af stjerne perle is Vinduerne er dækket af rim og remser Enhver der våger sig ud bliver kørt over 3 gange Og når frem pakket med glemsel Og når frem mere halve end hele Og ved ikke hvorfor de kom Og under tunge dyner drømmes om alskens instekter Om klæbrige klistrede knitrende vinger Om ikke at skulle holde ud