Ukendt Kunstner - Drømme lyrics

[Omkvæd: Rebekah Christel & Hans Philip] Drømme, de ta'r mig med Men når jeg vågner fra drømmeland, er drømmen væk Så før vi ta'r et skridt, farer vild I Paradisets mareridt Ta' mig i hånden, vi flyver afsted Over Indre Bys neonlys [Vers 1: Hans Philip] Byen er begravet i beton og cement Og når solen den står op, hopper folket i seng Men når mørket falder på, og natten kommer igen Er de ude, hvor shamanen holder ånderne gemt Fordi en tolderbetjent, kan få sokkerne vendt Finde din sidste nol, selvom du holder det gemt Men et godt argument, det kan få dommerne vendt Så du ikk' sidder i en celle, til du' kold og dement Det handler om, hvordan man så forholder sig selv Så jeg stopper ikke før, hele mit hold er bekendt Med at tælle deres mønter, til de folder deres penge Høje ambitioner gør, vi ikke holder igen Selv kongernes mænd, der slår rotter ihjel Forøger deres profit og sælger stofferne selv Så drøm videre, smil og vær glad Fordi i morgen ku' være den første dag, du hviler i fred Jeg mener [Omkvæd: Rebekah Christel & Hans Philip] Drømme, de ta'r mig med Men når jeg vågner fra drømmeland, er drømmen væk Så før vi ta'r et skridt, farer vild I Paradisets mareridt Ta' mig i hånden, vi flyver afsted Over Indre Bys neonlys [Vers 2] Vil så gerne høre dem skrige, smide hænderne op For når folk føler musikken, følger vennerne trop Livet er en luder, og hun kender sin krop Men jeg elsker hendes sushi, så jeg æder den råt Spærret inde under fjendernes slot Jeg' en hedning, men det hænder, at jeg selv er i chok Når folk kryber til korset, for jeg vælger at stop' Magiske bønner duer ikke, når man sender dem op For politik er polemik, ja du kender det nok Når en politiker går solo, så går vælgerne pop De lyver, når de si'r, de tæller stemmerne op Så jeg flyver sydpå ligesom ænder i flok Vi sidder ikk' og venter på den fest går amok Fordi livet det går hurtigt som en hest i gallop Så drøm videre, smil og vær glad For i morgen ku' være den første dag, du hviler i fred Jeg mener [Omkvæd: Rebekah Christel & Hans Philip] Drømme, de ta'r mig med Men når jeg vågner fra drømmeland, er drømmen væk Så før vi ta'r et skridt, farer vild I Paradisets mareridt Ta' mig i hånden, vi flyver afsted Over Indre Bys neonlys [Outro] Fortæl mig, ar det bare er et mareridt Sig til mig, at det bare er en drøm Fortæl mig, jeg ikke bare er en parasit Men et fædreløst barn, der snart bliver berømt Sig til mig, at det bare er et mareridt Fortæl mig, at det bare er en drøm Sig til mig, jeg ikke bare er en parasit Men et fædreløst barn, der snart bliver berømt [Mellemspil: Michael Strunge] Jeg skriver mest om natten. På grund af roen, på grund af mørket, der ligesom læner sig ind mod ruden. Det er næsten lige før ruden knækker. Ens stue er som en opløst celle omgivet af mørke. Om natten, der drømmer man. Om natten kan man nogengange ane nogen muligheder for noget andet. Om natten, der venter man på den næste dag, og hvad den kan bringe. Det er noget med forventninger og anelser og det der med drømmene, der ligesom er undertrykte om dagen. Man føler sig mere magtfuld, eller i besiddelse af evnen til at skabe noget. Man kan gå en tur på gaden, og der er ikke et menneske i flere kilometers omkreds. Byen ligger hen i en pause, den er skindød. Og man kan gå der og fornemme, hvordan den næste dag kunne være en helt ny dag, hvor verden kunne være helt forandret. Det er ligesom om, tiden står stille sent om natten [Stilhed] [Efterspil, telfonsamtale: Jens Ole McCoy] Hallo. Hallo? Er du der? Hans? Hallo? Oh, f** man