Svartsot - Lindisfarne lyrics

Ud for Northumbria den f*gre ø la For enden af ebbe-vejen, vandret af få Kranset af vand, den kolde nordsø Et kloster af sten der stod på den ø Forvaret af bø lger, i fred at gøre bod Munkenes sjæle var frelste, de troed Rædslen for storme var gemt af veje For hvem ville tro, at døden ku' sejle? I det herrens år syvhundred' nititre En mørk vinter morgen hyllet i sne Skyerne spyed' torden og lyn Og orme skreg, så grimt et syn Tre snekker sås, af skåret stavn hver Læssed' med stridsmænd, en hendningehær Ført over havet i vindenes vold Væbnet i læder, brynje og skjold Uden et ord, de stormed' den strand Ilden i hjertet lysted for strid Guds mænd må slagtes, hver eneste mand Danskerne kendte kun hæder og mod Brødrene kendte kun barmhjertighed Som bytte for ravnen de egned' sig mest De elsked' deres frelser, de elsked' deres fred Men hyrden så på mens flokken blev flået Huden blev heven fra kød og fra ben Skønt de havde deres herre, døde de alene Ingen ku' måle sige med danskernes vrede Døden de mødte i helligt højkor Med sværdet til hjalten blev de gennemboret Helgenblod gydtes på højaltrets dug Hjemad de sejled' fra ran og slagtning Hedningen, dansken, den stygge viking Byttet var stort, og tabene små Til de døde, de drak til de lå De sang om deres ære, om gudernes gunst De sang om den gode mjødbrygningskunst I midgårds store sale de sang om deres dåd I hjemlandets møer sæden blev såed Vil verden nogensinde se dem igen Der voldtog deres døtre og slagted' deres mænd Stjal fra deres kirker og fyred' deres hjem Det var en forsmag af, hvad der ville ske Mange flere snekker var derefter set Mange flere liv blev ladet i strid Lindisfarne varsled' vikingetid