[Vers 1] Uroen hænger I loftet og dingler Og blir' til sange der ikk' blir' til singler Drejer sig om sig selv, godt brugt Helt tæt på hinanden på hver side af en slugt Jagt eller flugt Jeg takker og jeg bukker og jeg bakker ud ad billedet igen Jeg var kun på gennemtræk I et lykkeligt, frygteligt, flygtigt afbræk Dér var der hul igennem Men så fik jeg lukket hullet og nu er jeg blevet hul igen Med en sten I brystet der er blevet hverdags kost Og med is I maven der er blevet permafrost Jeg aner et mønster og et monster Du ikk' bør konversere men konserver' og put' I en montre Sammen med en ma**e gammel skidt Og en lille lap hvor der står ”fri & fallit” [Omkvæd – Povl Dissing] Det står lige der Sort på hvidt Forkælet og fordømt Fri og fallit Jeg er på toppen Af et korthus Og blæser på vinden Fri og fallit [Vers 2] Spil den igen Som Bogart sagde til Sam I Casablanca Og la' mig kast' anker midt I en ma**e tanker Mens regnen siler fra en grim himmel Så det ligner ridser I en gammel filmstrimmel Jo, jeg har go' grund til at skumle At elske mig er som at danse disco med en damptromle Og skjul de mørke sider Og en last fuld af gener jeg ikk' bør gi' videre Ha, det nok bare en periode Den har været siden fødsel og har aldrig været på mode Nej det nok bare inde I mit hoved Det' det eneste hoved jeg har, så det' noget rod Har du aldrig prøvet at stå og pille næse Og så begyndte dit spejlbillede at hvæse? Så du skreg til I begge to var hæse Af forsiden på en bog som ingen gider' læse [Omkvæd]