[1 vers] Det var midt i julenat Sneen faldt over alt i city ligesom kuglevat Nogen sagde de så ham lande, men det lød en smule plat Han var kommet ovenfra, uventet som en fugleklat En gammel dame sagde hun var ved at besvime på stedet Fordi hun stod lige der hvor han blev beamet ned I bar dolk som Arnold i Terminator 2 En gadedreng tabte øjne, mund og skatersko De så hva' de så, for de stod hvor de stod Dem der hørte på dem troede de var skøre i deres ho'd De måtte ha' set forkert, nok fordi det sneede Til sidst droppede de tanken, sank igen ned foran TV'et Imens ifører han sig en betlers ham I nakken står der "made in Betlehem" Det er koldt og også han kan få en slem forkølelse Også han har brug for medmenneskers medfølelse Han gik ind på et herberg, men der var ikk' plads En hel ma**e tomme senge, men kun til dem med dansk pas "Desværre, vi ta'r ikk' imod udlændinge Kun lokale gamle kendinge" Ingen ku' genkende, at det var ham fra Jerusalem Lignede bare endnu en der var gået fra hus og hjem Sagde med rusten stemme "Jeg behøver hverken pude eller dækken Jeg kan bare sidde op ad væggen" Men "Desværre" stod der i et cirkulære Så han gik videre til en kirke, mens vejret det kun blev værre Og ham der modtog, han havde præstekrave på Så han var i god tro, men sagde at det havde andre ikk' krav på Ikke at hun synes at det var morsomt Men han turde ikk' efter den tur med irakerne i Brorsons Så gå med Gud og farvel Det var koldt kun i kjortel, naboen var et bordel Så der bankede han på, der blev han lukket ind Af en lidt træt og lidt slidt men stadig smuk kvinde "Det vist længe siden du sidst så en bruser Kom la' mig gi' dig lidt glidecreme på dine fusser" Han tog imod og følte sig ret svag Og udenfor råbte politiet "Luk op, det er en razzia!" "Du har modtaget nydelse Har du kvittering for den ydelse? Hvis ikk' er det en forbrydelse!" Ud igen til kuldegraderne der' fjendske Det blev for meget, man er dog kun et menneske Så han satte sig forsigtigt og forsagt Slukket blik under sin hårpragt, armene korslagt Altså bredt ud som dengang han hang på korset Og det ender så endnu en gang tosset Først da han er frosset ihjel i den fjendtlige vinter Må han endelige komme indenfor I kapellet, afsjælet og under et lagen Bedemanden tabte hagen da han sku' hentes på tredjedagen Nogen blev bange, nogen nysgerrige, de fleste en kombi Hvem var han - en supermand eller en zombi? Man opsatte en efterlysning: "Mand forsvundet, indlagt for ekstrem forfrysning Formodet død, men åbenbart kun i coma Ca. 30, enten hjemløs eller roma" Men det gav 0 hits, ingen tog notits Han måtte være det politiet kalder en solist Bedemanden sku' lige til at lukke biksen Da han så en lille lap ligge på briksen: "Hvis du læser dette postkort Er jeg gået bort fordi min krop fik det for frosthårdt Jeg blev menneske for at teste min næstes respekt Derfor nægtede jeg at bruge special effects Det med at sidst gik jeg på en sø og vandet bar Var nok ikk' blevet så vildt hvis I vidst' det var januar Ham journalisten der skrev det i avisen Vidste det fik fler views hvis han ikke nævnte isen Det er kun stakler, der ikk' tør tro uden mirakler I indser ikk' jeres hjerter er fakler Det ville være synd at kalde det fremskridt For det her besøg endte jo med det samme sh** I er stadig lynhurtige til at dømme Men denne gang var det trods alt kun forsømmelser og ikk' søm Min kærlighed slår mig ihjel Miraklet er, jeg elsker jer alligevel"