Der smeltede din sidste smule hoved Afskyelige snemand Du har tabt hver en knap og din hat og din gulerod Og jeg kender dig. Du er hverken dum eller ond, men du tumler rundt Hvor ingen grav kan bunde Du tog min arm og sagde, at du var tørlagt Imens at du blinkede til klubbens dørvagt Og samme aften gav han dig stoffer i en pose Der gjorde dig højere end hvis du skiftede til buffalos Engang stolede jeg på dig, nu vil du sælge din mor For at kunne finansiere dit langsomme selvmord Det er klart, det er sådan det ender For alle dine nye venner kan flere synonymer for sne end grønlænder' Der er ingenting i verden så stille som sne Når den sagte gennem luften daler Dæmper dine skridt Tysser, tysser blidt på de stemmer Som for højlydt taler Nu kommer fanden op i dig Og han har kridtet banen op til dig Spøgelsesbillist kører stilen Med flere streger end når der er fuldt signal på mobilen Styr eller styrt - din buzz blev din boss Vinter vinder over, hvor jeg savner, da det bare var os Husker den gang sneen bare var til vores vinterkælk Og snitterne de bare var af kindermælk Du var min stjerne, der imploderede til en hvid dværg Min supermand spræller i sit kryptonitbjerg Jeg råbte så højt jeg kunne, og du hørte det.. halvt Indtil sneen atter faldt og overdøvede alt Der er ingenting i verden af en renhed som sne Svanedun fra himlens hvide vinger På din hånd et fnug Er som tåredug Hvide tanker tyst i dans sig svinger Vi havde en aftale Om aldrig at jagte dragens hale Men du ta'r mig i kraven og siger uden forargelse At vi alle er på vej til en langsom begravelse Og hvis du aldrig når at fylde fyrre år Er det fint, der er fler' og fler', der bare græder tørre tåre Jeg skulle have været din Morfeus Håndplugget dit korpus Fra din rutsjetur mellem rus og blues Min radar skulle have samlet dit mayday op For du kan ligesom bare ikke få gateway nok Den her sang er ikke sjov at spille ind Men nu er den din til en dag hvor du har et stille sind Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne Tys, du lytter, til det tavse klinger O, så fin en klang Sølverklokkesang Inderst inde i dit hjerte ringer