P.B.P (DARDO) - Samvittighedens Leg lyrics

[Intro] Mic check... [Vers 1] Jeg føler mig bagbundet men der er ingen der binder mig Jeg foragter det ej eller føler det samme som dig Jeg burde overvinde min samvittighed Men det kan jeg ikke når båndet er stærkere end kærlighed Jeg burd' kigge mig selv i spejlet og finde de dumme punkter For der er intet der funker når jeg for længst har brændt mine lunger Jeg kan skrige men ingen vil høre hvad jeg har at sige For min mund er tapet fast af en lille ensom pige Hun ser uskyldig ud bag sine vinger Men alle disse minder fører mig bag lyset der skinner Jeg føler en trang der engang var skrevet i en sang Men den var ikke særlig lang og manglede en sidste klang Jeg laver lort og klager når jeg træder i det Jeg prøver at række ud men jeg kan ikke nå det For jeg har ikke noget at kigge tilbage på Så velkommen til en mand der har problemer med at gå [Omkvæd] Mine øjeblikke forsvinder ud i det blå Bundet for øjnene og kan ikke nå Det der står på den anden side Men det er på tide at komme ud af det hvide Jeg kan ikke komme ud eller flygte væk For jeg er låst inde i kuglepennens blæk Mine nætter vælter alt omkring mig Når man er fanget inde i samvittighedens leg [Vers 2] Min bedsteven er min egen farveløse skygge Den trækker mig igennem alt det tykke Jeg kan ikke rejse mig eller bevæge mine øjenlåg Min krop føles som om at den er kørt over et tog Jeg hører tomhed mens jeg er hængt op i en krog Og ser det næste kapitel i mit liv skrevet ned i bog Hver eneste ord er skrevet med mit blod Mit hoved er skæret over og ligger nede ved min fod Jeg er stadig i live men det hele er noget værre rod For det er netop dette jeg hele livet har kæmpet imod Men der er ikke noget jeg kan gøre når tanken besætter Og mætter alle mine problemer i disse mørke nætter Sulten og gråden svulmer sig op i min krop Jeg ønsker bare lee falder og lader det stop Det er s*ut nu for jeg gider ikke mere Så vil du please ikke bare lade mig f**ing være? [Omkvæd] Mine øjeblikke forsvinder ud i det blå Bundet for øjnene og kan ikke nå Det der står på den anden side Men det er på tide at komme ud af det hvide Jeg kan ikke komme ud eller flygte væk For jeg er låst inde i kuglepennens blæk Mine nætter vælter alt omkring mig Når man er fanget inde i samvittighedens leg [Vers 3] Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan komme ud Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan stole på Gud Der lægger noget dybere gemt bag alt det her Men der er intet mere der kan få mig tilbage til der Hvor man ikke ved hvad ens liv endeligt er værd For lige meget hvad du ser så er der intet mere Når din rastløshed tager over din nervebane Og forvandler alle dine følelser til en tvangskane Og gør dine falske forhåbninger til en levevane Så slipper alt ud som en knækket gashane Du har ingen hænder til at fange det igen Eller nogen fødder til at slippe af med den I mens kigger alle andre mod en forventning Når dine sidste ønsker er gået igennem til afhentning Den sidste der står tilbage er dit indre ”jeg” Som er den sidste du vil se i samvittighedens leg [Omkvæd] Mine øjeblikke forsvinder ud i det blå Bundet for øjnene og kan ikke nå Det der står på den anden side Men det er på tide at komme ud af det hvide Jeg kan ikke komme ud eller flygte væk For jeg er låst inde i kuglepennens blæk Mine nætter vælter alt omkring mig Når man er fanget inde i samvittighedens leg