Nikolaj Flor Rotne - Det blændende mørke lyrics

Tiden gik hver gang han kom nær. Udefra så de ud som berøringsangste dansepartnere. Han ønskede blændende at glemme sig selv, hvor nuet og evigheden mødes. Men vreden omringede med selvkredsende ild. Og i nattens lysende mørke kom Døden til ham. Og han siger "jeg er ikke parat". Og døden siger "Hvor lang tid har du brug for?" "Når jeg kan begynde hvert øjeblik på ny". "På det tidspunkt har jeg ikke meget at komme efter". "Hvordan kan et blomsterbed vokse ud af kompostdynget?" "Husk mig", sagde Døden. Hvor meget skulle han miste for at få sit ønske opfyldt? Afstanden mellem varme og vulkan, hvilede på en urolig grund. Mellem kontrol og ikke. Længden mellem idé og realitet var for lang at skræve. så han sprang i de 70.000 favne Og mistede fødderne under sig Og vågnede med en lille revne Og verden sivede ind Og blandende sig med det, som han før kaldte ham. Og blomsterbedet voksede ud af kompost-dyndet som lyset kommer fra det brændende.