Selvrefleksion Det sundt for sindet at gemme sig for solen Lukkede persienner hele ugen Fisker en LP fra reolen, prøver at glemme støjen fra hjemmetelefonen Forventer ik noget, for venter ik nogen Det her rodehovedet har modet siddende på sit X-kromosom Eksplosion af ærlighed til de onde sender en drone Sætter mig på stolen fluen sætter sig på væggen Alt over fem skridt fra stuen er en besættelseszone Af tumper der prøver at slikke sig selv på tennisalbuen Jeg ved ik hvem der kan bruge en Person der ik tør at sige fra, så jeg er blevet lettere immun Overfor presset skal ik bevise mere Tid til at mærke mig selv og insistere Har det fint lige her Uden bivirkninger fra JA-hatten For det der trækkes op af den er kun konfliktflugt og klicheer Derude dater de sin dårlige vane Popper en ipren, filtrerer min newsfeed for floksler og spam Så jeg kan komme igennem dagen Alle spørger om jeg har interesse. Hvad vil de med min f**ing altan? Godt så Hvordan skal man ku få noget igen hvis det altid er sig selv man ofrer? Ingen er ligeså bodyguard som Kevin Costner Mister respekt for folk der nikker nakken, danser lancier og puster sæbebobler Du går Jim Carrey på de, siger ja til hvad end der kommer Jeg går Jim Carrey på den, masken af hvem kan stoppe mig? Marcherende menneskerobotter der parerer ordrer Og lader alle andre tænke for sig, et ja til dig selv det starter med et nej. Det starter med et nej Vigtigt at vi ik ditcher det kritiske blik, essentielt for at vi kan udvikle os lidt. Et ja til dig selv det starter med et nej Ja, det starter med et nej Narret af nejet. Narret af nejet Men det er os der bør narre det, ved at sige det højt Og lukke døren til det kaos der aldrig var vores eget Har stadig den ene sko på Tæller dem jeg er blevet truet af og prøver at huske hvad jeg troede på Det ringer jeg snart 112 på Genvej, Frejas Sal th. var ik den adresse jeg valgte at bo på Ingen vil ånde ud, de vil online, det OK Men de ser ik sig selv i øjnene vil jeg væde en notifikation på Har stadig den anden sko på Trækker mig ud til tønden og tvinger mig til at stole på at jeg kan pisse en solstråle Udenfor holder de ydrer værdier modeshow Hvordan kan de have ro på når det sejler ned af cirklen på deres lorte å? Sidste år var min horisont begyndt at forsvinde For hvis sådan den ik udvides synker den ind Begyndte at skynde mig, løbe om kap med vinden, forsøgte at forbinde Alt med et ”ja, selvfølgelig”, følte kun en forløsning i glimt Dybt nervøs psykisk følte jeg var nødt til at være flink Søgte ambitiøst at finde lykken på det øverste trin Udnyttet, spyttet på, hvem støttet mig? Ingen! Den knyttede hånd kostede mig næsten det bånd jeg havde knyttet til hende Misforstået lykke gør blind, nikkeduer, Lego-figurer skilt ad og viklet i snore Bomben tigger du føler dig forpligtet til at kigge på dit ur Virker ik at vi sluger mediespindets frihedscensur Nej er den eneste kur mod den selvdistancerende udviklingskultur Hvis ik at det store billede er rosenrødt er det hele sort Med panden forrest løber vi ind i en mur, hvis ik at stemningen er go' og Vi b**her i smug og drikker os dumme i optimistisk pis og Kahlua Giver alle andre skylden til vi finder ud af hvor lidt vi selv gjorde Selv ik Frankenstein havde mistet sine skruer Vi benægter monstret under vores sengen men det ligger på lur Kun for at sætte os fri fra vores bure Milleniummets primitive tilskuere Jeg blev en helt anden, befandt mig midt i blandt Gigantiske muligheder og et eklatant skift i sindstilstand En sprint mod det JA der burde have været en romantisk kinddans Den vrang forestilling svandt ned i den frie mands kviksand Indfandt mig med at det kan gøre godt at træde helt vande Det sandt vi kønnest når vi mest grimme, rank ryg når vi bærer vores mangler For er der man der ik for sig selv kan man ik være der for andre Lærte at være ærlig sekundet jeg mærkede mine grænser 'Du hopper på alt' var malet på alle vægge i det værelse jeg sprang fra Hvilken åbning er det vi jagter? Når døren ind til os selv er den eneste der skal åbnes så længe hjertet det banker Du går Jim Carrey på den, siger ja til hvad end der kommer Jeg går Jim Carrey på den, masken af hvem kan stop mig? Marcherende menneskerobotter der parerer ordrer Og lader alle andre tænke for sig, et ja til dig selv det starter med et nej. Det starter med et nej Vigtigt at vi ik ditcher det kritiske blik, essentielt for at vi kan udvikle os lidt. Et ja til dig selv det starter med et nej Ja, det starter med et nej Narret af nejet. Narret af nejet Men det er os der bør narre det, ved at sige det højt Og lukke døren til det kaos der aldrig var vores eget Som en klog mand engang sagde. Dem der hvisker lyver, og et nej har alle dage givet dem noget at tale om i krogene. Et ærligt nej er altid bedre end et falsk ja Sagde nej til det, nej til det Ku ik finde mig i det, mig i det Skreg var ved at sprænge i det, plejede ik at se fejl i mit spejlbillede Var meget stille for længe, holdt deres lort ud og mit eget inde Uden at vide at jeg ville, gøre begge ender ned af min vej blinde Ku' bar ik bli' ve, det kan være sundt at trække en nitte For når der bliver trukket i dig fra begge sider giver det dig fokus til at ku trække stikket, jeg gik i For små sko i for store spor nu vender jeg tæppet, støvet er skubbet under for længe Bliver ik klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det men når jeg fordyber mig i det der har fået mig derhen Lad det være et løfte om ik at sænke paraderne Hvem kan se dig i øjnene når det aldrig er dem du græder med? Hvem kan kysse din mund min når det aldrig er den du råber med? Jeg kan ik give dig hånden når det aldrig er den du slår med Narret af nejet - Narret af nejet - Narret af nejet Narret af nejet - Narret af nejet - Narret af nejet Lad os narre det ved at sige det højt som vi plejede Narret af nejet - Narret af nejet - Narret af nejet Narret af nejet - Narret af nejet - Narret af nejet Uanset hvad der har givet mig det er aret mit eget