Mund de Carlo - Ja lyrics

De korteste ord kræver størst eftertanke. Jeg satte altid mit kryds ved ja. For med et ja er intet sikkert. Det kan være prikken over i'et og en lærestreg under solen. Et ja er for den nysgerrige sjæl. Og hvis spændingen ved det ukendte ikke er værd at leve for, opdage for, ja så ved jeg ikke hvad er Uden hænder i min overhalingstankebane Ingen affaldssække i bagsmækken jeg skal af med Slukker en gammel vane Tæller afkørsler i det åbne land jeg har sat mig godt til rette bag ved X2 Hvilken vej vil du tage? Ser du det fra et andet perspektiv bliver et 'aj' til et 'ja' Og alt kommer tilbage På nær tiden men hvis jeg undgår at gå ned Går den for mig en dag For os gælder det om at gøre en forskel for os selv Såvel som den der beder om hjælp, din åndsfælde Vores verden er ik en garanti Men hvis I'rak en hånd ud og gjorde Syrenestigen farverig Hvis vi plantede Et'træ'a håb til dem der kommer Fra'en'krig Hvis bare de sagde ja til hinanden, ku tomgangen bli En verden vi ku vokse op sammen i Gider ik at tage, betaget af at give Der hænger umoden frygt på træerne Det vores pligt at plukke og gemme kernen når vi smager det For hvorfor spare på tiden når det er det eneste vi har at give af Vi la' vores tryghedstics tricke når vi skal sige ja Angst for forandring Blinde og bange for at misse ud på for mange ting For ik at fanges i det samme spind Må vi se muligheden fremfor begrænsningen Der ingen dumme spørgsmål kun dumme svar Et nej gør mig dum den dør der ik åbner sig Verden lå så klar, låser mig selv Hvis jeg ik drejer på de nøgler i det bundt jeg har Hvad har du kondi til? Snør dine sko Hvorfor stå stille når man kan gå glip og løbe en risiko Ingen kan blive ved med at løbe uden om målet Man ved ik hvad det vil sige at træde forkert når man ik tør at sætte foden i gulvet At se det positive kan ik gøre en konklusion naiv Der er forskel på om man udnytter eller bruger sit liv Et nej er alligevel et ja til noget andet Kom ud af ottetallet, spring, få dig et par knops i faldet Jesus har heller ik både månelandet og gået på vandet Hellere mislykkes end ik at ha brugt sin fornuft og satset Som en klog mand engang sagde De korteste ord kræver størst eftertanke Vil jeg frem og tilbage eller vælger jeg hverken eller Bliver kun klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det Jaget af ja'et – jaget af ja'et Men det er os der bør jagte det, jagte det og de chancer der ik allerede er taget Uden hænder i min overhalingstankebane De bakkedale jeg har lagt en plan med Skeletterne kommer frem fra skabende, Min far han sagde det Uden hænder i min overhalingstankebane, min far han sagde det: ”Når du gør noget så gør det helt, for vores første ord er starten på vores afskedstale” Ja-hatten er ik et fortidsfund fra en primitiv træhule Den sidder ik på hoved af cirkusklovne der hikker savsmuld Åbenbarende, magtfuld Den la' mig ånd' ind, ligesom Nazul og konfronterer det de andre har at skjul' Sidste år var min horisont begyndt at forsvind' For hvis sådan en ik udvides synker den ind Begyndte at flygt' fra ting jeg engang forsøgte at find' Misforstået lykke gør blind Nu der ik en dag jeg føler jeg kan være bekendt at spild' På at fokusere på det jeg vælger fra fremfor hvad jeg vælger til Ja i medgang og modgang Det ik en gang en udgang det roden til vi groet sammen Siger ik ja fordi jeg ik lade være Men fordi jeg er nysgerrig for at se hvad det er Siger ik ja fordi jeg ved det den retning mit liv skal hen Men fordi det hjælper mig med at vide det i sidste ende Siger ik ja fordi det altid gavner mig personligt Men fordi der er andre der engang imellem kan bruge et Barrierene brydes hvis bar' ja'erne Ik er dem folk de har sværest ved Alle kan bruge en frisk start af og til Så nu forsøger jeg at indhente den tid det tog mig at lære det Lad os stille os foran det spejl der fremhæver alle vores fejl Før identitet det bliver fabriksarbejd Jeg på min vægskål med ja og nej Det ik kun sminke og succes det også bagage jeg har valgt at veje Omfavn nuet, sig ja til din fortid Det oplevede er ik oplevet når det holdes nede En stræben efter det jeg ik har forstået Ambitionen om at være noget udover det jeg ik nåed' Mig-kulturen vender og drejer dig, vægter og vejer dig Tæller de likes du har, ejer, sælger og hyper dig Menneske-designervare Det alt det pis vi bukker under og nejer for Der udadvendt selfie op i den her jeg spejler mig Som en klog mand engang sagde De korteste ord kræver størst eftertanke Vil jeg frem og tilbage eller vælger jeg hverken eller Bliver kun klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det Jaget af ja'et – jaget af ja'et Men det er os der bør jagte det, jagte det og de chancer der ik allerede er taget Uden hænder i min overhalingstankebane Bremserne i vejkanten sov stille ind indstillings karambolage Men sagde halleluja til initiativet før gribbene kom frem og greb Uden hænder i min overhalingstankebane Modsat retning af den usikkerhed mange tager tilbage til Blevet tæt med det distancetagende Klarsynet står skarpt når man lader sin eneste chance præge det Hvorfor vælge det lette, gemme sig væk i sig selv og nægte Det spændende ved at vær menneske, nemt at glemme at tænke Indimellem kan det hjælp' at bli' smækked en kesslerkæb' i godkendelsesprocessen Sende sit indadvendte væsen til tælling, det omvendte det et forkælet nægtelsesstempel En sjælsælgende mental fængselsfælde dem vælger at give det medbestemmelse Ender som et pleteksempel på utæmmet selverkendelse Så prøv lykken, det ku være den blev hængende (X3) Prøv, prøv lykken det ku være den blev hængende Prøv lykken det ku være den blev hængende Prøv lykken det ku være den blev hængende Selvrespekten Ja'erne har ik bare brug for en hjerne men også en der kan tænke med den Frister, mulighed, kast dig, ud i det, fasthold Frister, mulighed, kast dig, ud i det, fasthold Som en klog mand engang sagde De korteste ord kræver størst eftertanke Vil jeg frem og tilbage eller vælger jeg hverken eller Bliver kun klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det, væk fra det, væk fra det