[Intro: Pil] Skubber jeg hiver mens de andre glider driver ned Når du pruster og hviner så griner jeg bliver ved og ved Det så det siver og piner men jeg ved at det giver mig Hvad der skal til for at nå de mål og gøre mig til den jeg er [Vers 1: Mund de Carlo] På kanten alt jeg klatrer Med ansigtet badet i sved både nat og dag Her laver man ikke vand om til vin Et bjerg og en mand, en mand og en sten Adrenalinrush alt er så iskoldt I himlen og viljen jeg finder jeg logi og kost Slås som en bisonokse op af bjerget for at vi kan vokse Sammen i Sisyfos fodspor til det sidste togt Som når rovfuglen letter Sulten men overskuddet mætter Hænger i en gråzone af morgensol og stormfulde nætter Hvis du hård som sten så kom rul med mig I ryggen på min tro væbner, med to hænder, modsætninger mødes To skæbner ender som modpolens fodlænke Trives her i fængslet Mentaliteten når målet definerer mennesket Mit ridt med skæbnen der skåret ind i klippevægen Livskilden og ak**eshælen Skridt for skridt bliver jeg ét i bevægelsen Jeg hader jeg ikke kan lade være at elske den [Omkvæd: Pil] Sætter højre fod ned mærker tyngden smiler bliver ved Løfter venstre fod i vejret glemmer tid følger færten For jeg ved det dét her jeg vil det dét her der skal til Skubber min sten opad bjerget mens andre glider falder ned [Vers 2: Mund de Carlo] Luk munden hvis du hvis du vil sigte mod et punktum Har du nået bunden har du mere råderum Håb kun på at kunne stå en stund uden at skulle skubbe rundt Ikke nogen bump der skal undgås kun små toppe der skal bestiges Mellem tåge og tung grums Er der smuk kunst der prøver at få luft til lungen målpunkt Helt op hvor himlen forbindes med tinden af klippen, for mig er hvert sekund en grund man ser det man vil se – hvad ser du? Ser du han har svedt for en bindegal ide Man ser det man vil se – hvad ser du? Jeg ser meningen med det hele pakket pænt ind i trivialitet Blikket indridset i min sten time for time kan jeg mærke hvert skridt i mine ben Man kan snuble tabe pusten, falde ud over kanten Men jeg kender mænd der søgte skæbnen og flygtede da de fandt den Jeg var så nervøs for at print den ind i min hud men jeg har ønsket forbandelsen Så f** om jeg var klar det ved jeg stadig ikke om jeg er Men jeg har lært ikke at se toppen ved at stille mig på tær [Omkvæd] [Bro: Mund de Carlo] Skubber min sten op af bjerget, hiver for vejret Bukker ikke under for noget og f** om det er stejlt det ikke ligeså stærkt Har sigtet rettet mod spidsen at tinden tappet For energi hvis ikke det var fordi jeg vil det mere end de fleste Det hvisker til mig en ting tæller intet enten eller længere så forsætter op mod det himlen den gemmer Arbejd dig vej sød sang i mine øre Til toppen samme så jeg står ret og gør honnør [Omkvæd]