Mund de Carlo - Anderledes lyrics

[Vers 1: Mund De Carlo] Vi kommer ikke til verden lige heldige Nogen fødes direkte i en ka**e smidt væk i En bunke af rustne søm, ville selv give Alt for ikke at være så ignoreret som jeg har set min ven blive Urimelig mange krav livet stiller til ham Vedvarende angst for ikke at forlange for meget af andre Behandler ham som en fremmed race Alle har lige noget der skal klares Når han spørger om han skal spytte 16 bars Med rygraden som risiko De fleste dage siger de han skal pisse af hvis ikke han vil blive pisset på Så han går tilbage i buret Håber der er nogen på den anden side af telefonen eller tastaturet Men ingen siger noget og det siger en hel del Han trækker på smilebåndet og det ene ben og sætter sig for at skrive rim Nogen burde sætte dem tilbage på skolebænken Fortælle dem om den medmenneskelighed vi ikke fik ind med modermælken Tror han ikke forstod pointen men hvis ikke han vidste besked om sin tilværelse hvordan kom han så Overhovedet igennem den? En mester i tålmodig venten, men hvis man venter forgæves mister selv en mester sit mod i længden [Omkvæd] Tvivler på du kender min ven For folk vender ryggen til hvor end han går hen Igen og igen - så han fletter sin pen Og skriver sin historie om nu hvor han har papir på at han er anderledes Tvivler på du kender min ven For folk lader ham ikke tænke for sig selv Igen og igen - så han skriver sin historie om for han har papir på han er anderledes - og nu fortæller jeg den [Vers 2: Mund De Carlo] Første gang vi mødtes var jeg rystet Som om han var smidt i vasken på for mange grader, ødelagt og krympet Anspændt, indadvendt, ulykkelig langt fra tryghed Skulle skubbe til ham før hans hage den løftede sig fra brystet Et lille lam forvirret, skræmt Man lærer at dukke hovedet når man løber panden mod muren for hundredetiende gang Han stod og kiggede lang tid på mig som om at han skulle nives i armen For at kunne tro på at vi var i det sammen Musikken tvang livsgnisten frem inde i ham Byggede sig selv op gennem sine sange Mens andre lod deres egoer og pinde brænde Skulle han kun bruge et par ører der ikke var hans for at kunne høre sig selv midt i larmen Kunne være en inspirationskilde Men forholdet det dør hvis der ikke er modspil Vil de virkelig udstille ham sådan skal det i det mindste være med en flot Ramme omkring og et par pæne ord til [Omkvæd] [Vers 3: Mund De Carlo] Længe vidste han ikke hvordan det kunne være gået til At han ikke var en del af noget, og ikke havde nogen at dele noget med Så dag for dag samlede han trådene Nu han bevidst om sit liv, men skræmt over at have forstået det Og han er endda en af de heldige Der har fundet en udtryksform hvor han kan finde sig selv i Det har skabt en ro i ham, han skal nok klare den Jeg er mere bekymret for alle dem der føler sig for gode til ham For mig er han symbolet på man kan hvad man vil Uanset hvem man er og hvad man er til Han er en f**finger til dem der siger rappen er spild Vi må kunne finde plads til at rumme hinanden, selvom verden er lille Og det skal ske nu for jeg ved at du ville kede dig Hvis nu hver en side på en rubiks kube var hvid Her kan man ikke bare sætte sig på Google og lede Her donerer man lidt menneskeforståelse og et minut af sin tid Hvad hvis man selv var født ind i en ka**e og ingen gad at åbne op, så man kunne få lidt luft og plads og Have en chance for at blive klar i hovedet? Og det her er kun en brøkdel af hans historie, I får lov til selv at regne resten ud