Mund de Carlo - 87'er lyrics

Published

0 193 0

Mund de Carlo - 87'er lyrics

[Vers 1: Mund De Carlo] Det startede på et hospital et sted Kan ikke huske en skid, men fik at vide at jeg var helt normal som spæd Opdraget med kærlighed, musik og sang blandet med En tilgang til livet med dybe rødder i min skabers skød Første alting Skridt og ord sætter spor og den mindste forvandling går rent ind Mor og far de bragte en baby hjem En sjæleven, tre års forskel imellem os Tog mit yndlingslegetøj op af skuffen, han måtte godt få den Så der lå min lillebror med en revolver i vuggen Nu kom der helt andre boller på suppen Nu var der andre i verden end mig der skulle vokse op og forstå den Gik fra bleskift og amning til tetris og tegninger af piratskibe til samlingen Drømmene blev anbragt Ens værste bekymring var om man havde fået det rigtige med på madpakke Første dag i skolegården Nyklippet og ret ryg klædt i det tøj der blev lagt på min stol om morgen Far råbte af mor, mor råbte af far Tænkte det en del af det behov, der følger kærlighed det går Så vendte mig om og byggede videre på min legoborg Til de blev skilt, begyndte at spille sport Jeg fik tics lavede flips på mit Quicksilver-board Nick Carter look-a-like med midterskilning i mit silkehår Pubertetskrig om grænser, mor skulle bare give slip Når andre måtte, hvorfor måtte jeg så ikke Famle lidt i blinde med raske skridt, Fight Night var fedt Og vakte min appetit for rap musik En badmintonspiller, gik i hallen et par timer Dasede eller skrev rap på papiret hver nat Stjernekastere og kys i nattelivet Pandesved, træningspas og almen viden Beskriver fint det meste af min gymnasietid som den var År hvor jeg fik holdninger og stoppede med at bortforklare Det hjem hvor mors nye gavmilde hobby lå Og gav en sviner med i skole, en lussing til at sove på Konstant rytmeskift Satte mig ved klaveret og spillede sød musik så dagene endte lykkeligt Måtte affinde os med en alarm der ikke kunne afsikres En skakspillers tålmodighed til jeg fandt en 13 kvadratmeters lejlighed i Vanløse Jobs der skulle ansøges om, SU'en der som sædvanlig ikke kom Køleskabet var tomt Så samlede flasker og fandt for gamle varer bare så jeg kunne få lidt mad i min vom Ved pladestudiets bagdør Tog jeg den pind der havde pa**eret mig så mange gange før Første rap-gig, selvom det var venner jeg optrådte for Cd'en hakkede og mic'en skrattede følte jeg mig hjemme bag min monitor Et afbræk der pudsigt nok gav mig fornyet styrke Væk fra lektierne, ketcherne og plysdyrene Fandt mit eget udtryk, og mit modstyk på Viking en vinter En af Jakobs veninder Til trods for obligatoriske startvanskeligheder Kunne Amor ikke have skabt hende eller timet det bedre Der skal en dæmper på geværet før det skaber panik Et kærligt blik lærte mig at beherske mit sigte Fik hjemmestudiet bygget af madra**er Byttet ud med dybt seriøse rammer, lydbox og dyre kompressorer Jeg hev studenterbeviset hjem og fandt ud af jeg var en af dem Der skulle backpacke for at finde meningen Med himmel og helvede og det der er midtimellem Pakkede mine ting og tog til Australien med en gammel barndomsven Lev og lær Stillede mig midt på Darling Habour og fandt ud af hvor ubetydeligt et liv det er Fjernt fra sofapuderne og pastaskruerne Var jeg helt ude på kanten, men det en anden historie Battles og backstage gjaldt om at drikke sig blæst Rappe sin tekst, riste jays og blive kvalt i tredje hvæs Te sig som næsedråber i hinandens fjæs Men en stille drøm fik ben da EP'en kom Udfordrede min selvkontrol og det at tænke mig om Og kunne tåle det når eksperterne de fældede deres dom Jeg blev hurtigt vant til det, fik sat tingene på plads Lod dem angribe, fik et Fight Night finale minde Har hende og to huler på Nørrebro hvor vi spærrer os inde Klipper kun de hjerter som der er værd at vinde 25 år, nok fordi jeg har været f**ed Føler jeg mig mere urørlig end mikadopinde Det bare en plade jeg følte jeg skyldte mig selv Eller måske en undskyldning for at finde noget nyt at fortælle