[Verse 1] Lad mig ta' dig tilbage bare i en af mine vers Og fortælle dig om 1979 De kaldte min far for en n******g og min mor for en n******gelsker Men mig og min søster gjord' alt for ik' at høre efter Der var så meget kærlighed i mit hjem At jeg var pisse ligeglad med hvad de sagde når jeg gik ud igen Selvom jeg var lille vidste jeg godt hvad der skete Ku' bare ik' forstå hvorfor min hudfarve var et problem Det satte tanker i gang, jeg ville ik' være en kvitter Det det samme drives som jeg stadig har i mig Jeg så glad for jeg ik' er fyldt med had Når de stod og sparked' på mig lige efter de havde stjålet min mad Hvad du ikke dør af dig gør dig stærkere Jeg er her stadig gennem alle de ting livet har lært mig Men en dag er jeg borte med blæsten Men jeg lever videre som længe du spoler tilbage i teksten [Verse 2] Tiden sku' hele alle sår Men der gået så mange år og jeg tvivler på jeg glemmer det lort Det hårdt at se ens far gå borte, det vil jeg aldrig glemme For hver gang jeg kigger mig i spejlet ser jeg ham igen Jeg gad fandeme godt skrue tiden tilbag' Så jeg ku' si' til ham han ik' sku' ta' afsted den dag Men det ka' jeg ik' så jeg ruller en pind Tårene triller igen når jeg tænker på mine venner Og sh** den storebror jeg aldrig havde Med et hjerte af guld tog du mig ind og viste byen og lærte mig gaden Jeg hælder sprutten ud og krummer tæer og kigger på mine tatoveringer Der består af alt det jeg har kært Tænker på mine homies og håber det går dem godt For nogle gange er livet bare f**'t men I ska' ik' gi' op Op over hesten når den witness mayn Skriv dig selv på listen Før du får set dig om er du borte med blæsten