Klaskefar - Den Jeg Var lyrics

1 Vers (Topcat) Var middelkla**ens klovn, der kunne knuse janteloven Jeg spillede skolens skræk men mødte op til tiden mandagmorgen Jeg var alene derhjemme, på cd'en var 50 cent men jeg var indadvendt og vidste ikke hvem jeg var som en dement Jeg prøvede at høre til jeg prøvede på at sk**e mig ud Jeg prøvede at gøre hvad jeg ville, jeg prøvede at være en del af crewet Den dunkle dobbeltside den tog jeg med i voksenlivet Jeg holdte ik' ud, den holdte mig nede - så den ku' få lov at skride Jeg øvede voksensnakken, takkede for en dårlig aften Sagde til folk jeg ik ku li at vi skulle holde kontakten Skolegang i forstaden, bange når vi sku' optræde Stemmen den dirrede og sveden sprang ned på min håndflade Jeg måtte sæt' de rammer ud af spillet som en bænkevarmer Det var som fængselstremmer men jeg ku' ik læg dem fra mig Men jeg har smidt skjoldet væk nu - ka' du kende mig ændrede mig fra den jeg var jeg kan ik' holde masken længere Omk (Klaskefar) Nu har jeg fået nok af skuespillet melder mig ud Jeg skrider fra et hierarki jeg ikke længere forstod Men det tog bare et stykke tid før jeg ku' knække den kode Fordi i virkeligheden var det mig jeg kæmpede imod 2 Vers (Klaskefar) Engang var jeg fanget i en tom og kold dobbelt rolle jeg brugte som et skjold Facaden kan jeg ikk længere oprethold Plejede at have så mange mennesker omkring mig Nu der ingen venner der ringer, det for sjælendt vi taler Ka både være ind- og udadvendt - jeg kender til begge ekstremer Men holder mig bare for mig selv-når det fordi - alle forventer det af mig Det derfor jeg holder mig mest ind i min verden finder på tekster og jammer Fandt ud af jeg kun lever op til hvad alle forventer hvis jeg lever efter mine regler Kan mærke jeg kender mig selv lidt for godt til at gide begynd' at sku ændre min vaner Tænk i den i baner brug energi når jeg gætter signaler Og pa**e derefter jeg lægger det bag mig Jeg pa**er ik ind i den rolle jeg bar -gider ik længere være teateret Jeg lever mig ind i min verden på beatet og fyrer op for det til headsettet springer Lever ikke længere blandt de dødperfekte Er kun på bølgelængde med dig hvis det føles ægte Måske er verden ik designet til et følsomt menneske For det maskebal jeg lever i er sku ødelæggende Den del jeg gemt' i min skygge Har jeg måt' erkende stedet for at flygte Den lalleglade maske var ren facade bagved der lå min sårbar ægte dybde Rimene ka gi min hverdag en genkendelig rytme Når livet ka være svært for mig at slug har jeg altid ku finde en hjælp i at spyt det Flyttede mig væk fra da jeg, var den udadvendte type så nu begynder de at hæve brynene Da jeg fandt ud af den rolle bestemte det hele, der måtte jeg ændre min psyke Det derfor jeg mer' selvbeskyttende mod alle fremmede mennesker jeg mødes med Men jeg vandt over den rolle da jeg ku erkende min gemte selvbenægtende følelse Omk (Klaskefar) Nu har jeg fået nok af skuespillet melder mig ud Jeg skrider fra et hierarki jeg ikke længere forstod Men det tog bare et stykke tid før jeg ku' knække den kode Fordi i virkeligheden var det mig jeg kæmpede imod