Sebastian Winkler - Indtil Jeg Castor Anker lyrics

Skal jeg være ærlig Jeg behandler ærgeligt kærligt Ser tårer som årer på mine dødevande Er jeg en blød mand, er jeg de sko værdig Jeg er ikke blevet en anden Men var nødt til at sande Hvor langt kan en mand drive fra land Diverse vandma**er omkring mig er laster Som smøger, hash og Bajer De er ikke kompas der pejler dig rette vej Blot drejer om sine akser Skibets kurs er ikke fastsat Min diskurs er ikke landfast Mine tanker forankret dybt under overfladen Et hav af mennesker omkring mig Et stormvejr i mit indre Ord som river kradser klør snor sig og hyler Borer sig i mig presser Jeg kaster mig i vandet for en sirenesanger Dette vanelige vandvid Trækker ildhu, kampgejst og sindsro fra mig Forankre mig på bundet Bag tremmer af tiltrængt anger Jeg ved jeg kan forandre mig Jeg ved positive tanker Ikke fordre følelser der fanger mig Når de ting jeg bange for får forladelse Vil jeg lade det ske Det lader til en anelse anerkendelse Kan skabe et andet menneske Fra havet til ebben i havn Og så vil sandet rulle ud Et tæppe af guld For dine trætte tæers berøring Og skibets vise mænd Vil påminde dig igen Om at den hele vide verden er vågen Og fjender de vil stå Med søvn i øjenkrogen De vil springe fra deres seng, og tror de drømmer De vil klemme dem selv og skrige Og vide det virkelig Er timen hvor skibet endelig kommer