Marcus Lake - Bænken lyrics

[1. Vers] Når natten falder, parkerer pusheren sin knallert Lige ved siden af bænken hvor han foretager sit salg af Hash og coke, selv til små børn hvis de betaler Han har aldrig kendt sin far, han gør, hvad ingen befaler Det eneste han vil være, det er hård og kold Han har lige været inde og sidde et halvt år for vold Og i nat er den her pusher ekstra tændt For han tænker på den far, som han slet ikk' har kendt Han har ingen veninde, heller ingen ven Sidder bare på sin bænk, for stoffer sælger ikk' sig selv Men i nat er der ikk' rigtig nogle kunder Så han blunder, ryger, tænker på hvordan verden går under Da han ser en pige med et blåt øje Sætte sig på den anden af hans bænk, hun vil sikkert ha' lidt røg Han spørger, hvad hun skal bruge, hun siger hun bare vil ha' en joint Han giver hende en, hun tænder den og spørger, om han vil join [2. Vers] De sidder bare og ryger lidt og nyder byens støj Men til sidst spørger han endelig: “Hva' der sket med dit øje?” Hun siger hendes far han drikker lidt, og det er lidt noget møg For det' ikk' alle blå mærker, hun kan dække til med tøj Han siger intet, og det behøves ikk' Hun snakker bare videre, med et bedrøvet blik Han giver hende en til, hun prøver at smile, imens hun tænder den Han overvejer at rulle hende, men han ved ikk', om han nænner det Han kan hører, hun har det hårdt, så han siger han kender det Kan ikk' lade være at lytte, det er måden hun fortæller det Siger at hun ikk' pa**er ind med pigerne i nætterne For en holdning vil ikk' gøre hende lækker, som stiletter vil Siger de er fanget i et overfladisk fængsel For de vil hellere gå i nedringet end at gå i glemsel Hun ved ikk', om det vil ende galt Og selvom han aldrig vil indrømme det, så nyder han hendes selskab [3. Vers] Timerne går, hun fortæller og fortæller Han siger ikk' et ord, ryger bare langt mere end han sælger Hun siger, jointen ikk' er nok, spørger om han ikk' har noget hårdere Han vender sig om, kigger på hende og kan se hendes tårer Han spørger hende: “Er det ikk' snart på tide', du går?” Hun spørger ham: “Hvorhen?”, men han ved heller ikke hvor “Kan du ikk' hook mig op?” Spørger hun desperat igen Han lyver og siger nej, det overrasker ham selv Hun tager fat i hans arm, siger at det virkelig ville hjælp Han siger: “f** nu af, du vil jo bare gerne slå dig selv ihjel!” Hun siger: “Nej! Jeg vil ha' det bedre, vær nu lidt hjælpsom.” Han siger: “Okay, det kan du vel for helvede være selvom Jeg har kun coke og hash, men kan du se ham der? Han har, hvad du skal bruge, bare lade være at gøre dit sh** her Jeg vil ikk' være vidne til dit f**in' selvmord Og hvis du fortryder senere, så husk på du selv spurgte [4. Vers] Han er igen alene, stener, biler kører forbi Kan ikk' lade være at tænke på hende, han er helt ør indeni Og pludselig fra det fjerne, kan han høre et skrig Han tænker, det sikkert bare en eller anden skør pige Men tænk hvis det er hende, så han går over for at tjekke Og ganske rigtigt ser han pigen lægge Med en knægt ovenpå sig, der fumler med sin pik Hun råber: “Giv nu slip!”, men han er stærkere end hende Pusheren ved, at den her knægt har kontakter Hvis han rør' ham, så vil der komme nogle og nakke ham Han har aldrig været en helt, hvorfor sku' han begynde nu? Men han kan ikk' lade være, at kig' på pigens tynde hud Fyldt med blå mærker og en forbryder ovenpå sig Hun får øjenkontakt med pusheren, lige inden hendes øjne lukker Knægten penetrerer hende, holder hende i kvælertag Så hårdt han næsten dræber hende, de ved alle sammen, det ender galt [5. Vers] Pusheren har vist aldrig gjort noget godt i sit liv Men nu kan han se knægten trække en kniv Og holde den for hendes strube, pusheren ved, at han vil bruge den Så han tænker f** knægten, og f** hans gruppe Han løber over uden nogen form for taktik Flår knægten af hende, “f** ham og hans klamme pik.” Beder pigen om at løbe, men hun er i panik Han råber: “Løb nu!” Men hun kan ikk' Han samler hende op og skubber hende på vej Og hun begynder at løbe imod lyset fra veje Pusheren vender sig om og når lige at ane Knægtens kniv inden den forsvinder i hans mave Pigen kigger sig ikk' tilbage over skulderen Ellers ku' hun måske have reddet pusheren Hans blod blandes med vandet i mudderet Og hun hører ham ikk' kalde i storbyens buldren