Mads Nilsson - Rastløs lyrics

København Søvnløs-rastløs-gå med mig Jeg er træt af stoffer - de hænger mig ud af næsen Træt af underskud, træt af min kæres hvæsen Jeg' er træt af at leve livet som en teenager Med drukture og numre på ho's i min pager Jeg har været der, har gjort det, har kneppet det Har stort set gjort trippet te En tom skal skal, for jeg har suget kraften af det Jeg kunne sagtens, men gider egentlig ikke at tag det Så jeg vader søvnløs i Københavns gader Uden mål, bare væk fra eskapader Hvor min rap drøm føltes som en ond mare Fortryder intet - sådan var det bare Så jeg ser skråt fremad - rykker mig Unden nykker, jeg ved hvad der trykker mig Og det' styrke at kende sin begrænsning Ta en fysisk, mental udrensning For natteluften kysser mine lunger Og selv en stodder har brug for stille stunder Har brug for ro ellers går jeg under Så jeg vandre gennem natten mens I blunder Jeg går en tur på mine rastløse ben Skræver tværs over Havnens brosten Giv mig en god grund knægt bare en Til ikke at fortsætte, så jeg går med det Jeg' træt af politik, det hænger mig ud af ørene I lefler bare for dem der holder BMWen kørende Jeg' er træt af alle dem der synes I er for fede Yo her' er en slankekur: Hold op med at æde Og giv lidt til dem der sidder med hånden fremme Sultene tomme øjne og en skål i en fluebræmme Vi har nok, og det' er godt det samme, om du Jeg' er træt af selvgode smil, fra vesterlændinge Der ikke tror der skal andet end penge te Og jeg er træt af ekstremer der går den anden vej Og satser alt på at Gud han vil redde dig Hvad skete der med at mødes på midten? Forsvandt al logikken der et sted i retorikken? Og tror du virkli det selv gør en forskel I en stormagts krig - det gør det ikke vel Vi er stadigvæk bønder, til vi vedtar Lov mod at kneppe alt med hove og klove Og du synes måske de linjer var sjove Men jeg er stadig vågen, yo jeg kan stadig ikke sove Jeg går en tur på mine rastløse ben Skræver tværs over Havnens brosten Giv mig en god grund knægt bare en Til ikke at fortsætte, så jeg går med det Jeg' træt at brokkeri det hænger mig ud af halsen Hvergang der skal bygges noget står vi på skansen Og råber op om værdier og stilikoner Men de kom jo netop af at vi brød de gamle traditioner Og nu vi snakker historie er det sådan At under krigen dødede der flest af os ved Østfronten Så vores lille flag blæser med vinden Mindreværdskomplekser gør det svært at vende kinden Er dét kernen i vores nationalstat For så er min støtte til den ikke engang halvkvalt Sir du dansk kultur ? Vil du støtte den ? Så støt dem der prøver på at flyt den Gå, ryk dig, bevæg dig, fremad Men I støtter kun dem der kigger hjemad Så det føles som at spjætte i kviksand Og vide at den eneste sikre død er stilstand - Så jeg starter med mig selv... og med lidt Held, kan jeg gøre en forskel, farvel Til natteliv, godddag til spritnye fortolkninger Skrevet af en mand med holdninger Jeg går en tur på mine rastløse ben Skræver tværs over Havnens brosten Giv mig en god grund knægt bare en Til ikke at fortsætte, så jeg går med det 2x København Søvnløs-rastløs-gå med mig