Lars Lilholt Band - Hvidsten kro lyrics

Sorte Halifax maskiner hoppede over klitterne ved Søndervig Som paukeslag fra BBC som trækfugle der jog forbi Lavt ind over Jylland, med kursen sønden om Hobro Og snart stod faldskærme som hvide blomster mod den natblå ro I køkkenet på kroen gik alt sin vante gang Gudrun bagte æggekage mens hun stod og sang Men fra den 12. marts i 43 var der ikke mere ro På Hvidsten Kro For da kom Doktor Thorup og en fremmed ind i kroens skænkestue Og sagde "Marius Field hvis du vil, er du ham vi skal bruge Der er containere med våben, på markene ved Alstrup Gård Og de skal bringes ind til Randers før tyskerne fornemmer hvad der foregår" "Jeg skal lige spørge Gudrun" var hvad Marius fik sagt Så var Hvidstengruppen dannet og London fik kontakt Og det gik godt et år og så tog sorgen varigt bo På Hvidsten Kro Snart så var de fjorten, og i familien Field tog alle fat Og var der hilsen til Elias over BBC så var der bid i nat I 1943 var danskerne begyndt at vågne op Sabotører sku bevæbnes og det var Hvidstengruppens job De lyste op mod himlen tre hvide og en rød En enkelt uopmærksomhed ku være den visse død Og efter nattens arbejde var der en mellemmad eller to På Hvidsten Kro Store sorte fugle over Jylland sønden om Hobro Faldskærme på himlen, hvide blomster mod den natblå ro Der lå tyskere i Randers, der lå tyskere ved Mariager Fjord De vidste der var noget galt men tørvegrave sletter alle spor De nåede ud til kroen og flyene var væk På loftet lå en faldskærmsmand og rystede af skræk Han knugede sin giftampul og klyngede sig til en spinkel tro På Hvidsten Kro Faldskærmsmanden han var frivillig han var lydløs han var rå Han kunne springe broer så da Wermachts togtransporter gik i stå Men han blev taget af Gestapo hoes en kvinde som han faldt for og fik lov Men giftampullen fik han ikke, for de tog ham mens han sov SS sorte bødler satte tomme skruer på Og Marius var røbet før testiklerne blev blå Ja klokken var slået da Bornholmeren slog to På Hvidsten Kro En morgen midt i marts blev kroen forvandlet til et håb Der var støvletramp i gården, motorstøj og tysk kommandoråb Gudrun stod i køkkenet det bankede på den lave dør "Heil Hitler! Hände Hoch!" og Gudrun hviskede "åh gud nej og nu det lige før" Men Marius han gryntede den gamle fatalist "Det går jo og Gudrun lad nu være at være så trist" Men hun gøs for der var en hæslig lyd af en stikker der lo Over Hvidsten Kro Så førtes alle fjorten ind til Århus og så til Horserød Og Niels Field sagde til sin far "Jeg tror det bliver vores død" Hvidstengruppen sad som gidsler i en gammel rød barak For nazisterne sku ha nogen at skyde for at holde folk i skak For der var hus i København der blev krigsretten sat Og otte af dem dømtes til dø den næste nat Men man hørte ingen gråd nej de tog det med en iskold ro Dem fra Hvidsten Kro Og da Marius forlod sin celle favnede han en tysk soldat Og tilgav ham og sagde "du skal vide at Det er ikke jer almindelige tyskere som vi har kæmpet mod Næh det det onde der har magten over jeg og os" og tyskeren forstod I Røvangen til sidst hvor de tavse pæle står De otte af dem sang altid "Frejdig når du går" Solen steg og ordren lød og så faldt de to og to Dem fra Hvidsten Kro I sommeren 45 kom de atter hjem og fik den sidste ro I en fællesgrav ved landevejen hundrede nord for kroen Og kører du forbi en dag så tøv en kende før du videre tager For det er ikke længe siden og de gav det dyrebareste vi har Dengang jeg var lille var jeg der med min far Og der stod Gudrun stadigvæk og gjorde æggekagen klar Sådan en vinteraften i den dybe stille natblå ro På Hvidsten Kro