Kristian UFO Humaidan - Ørkenen & Sandet lyrics

Vers 1 Jeg var engang et lillebarn, der var Vildfaren De gav op på mig sagde de til min mor og far De mente jeg var nyttesløs, altid useriøs Langtfra ambitiøs, bliver aldrig generøs De kunne allerede se hvem jeg var, de var klar Til at se min storbror i en mindre eksemplar Elskede min stor bror, gik i hans fodspor Jeg gik igennem faser med en grædende træt mor Gjorde i mit indre, jeg vågnede med en Smerte ingen ku lindre Billeder i hovedet, da jeg var mindre Husker jeg ikke ville stav Ikke ville lav min opgav, gik fra time med en dårlig nerve Et bjerg, et hav, af brev, i brevka**en Uanstændig i kla**en igen har jeg glemt tasken De andre er blevet voldelig, adfærden er hjernevasket Intet håb i mig, mit sind er belastet Omkvæd: Ligemeget hvor mange gange din krop er faldet Ligemeget hvor mange gange du blev forbandet Findes der en vej gennem ørkenen og sandet Ligemeget hvor mange gange din drøm blev skrotet Ligemeget hvor mange gange de fik dig stoppet Findes der en vej til prinsessen og slottet 2 vers En period', ingen forstod Jeg svedte blod, ondt i mit hoved , ondt i min fod Fremmed klod', som, ikke var på mod' Lam og forskruet, forvirrende rod Smerte indgroet, følelserne under min hud Et liv der er problematisk Som de påstod var statisk psykopatisk, fanatisk De Gav op på mig, forlod mig i mørke stunder Lod mig bukke under, mange år sagde de jeg var dummere Gjort ondt på mig, de smed mig bare til sid' Jeg var bare endnu et forvirret individ Verden var stor, der var ingen der kunne føle mig Nederst på skalaen, Intet ku forøge mig Det gav styrke til at, bygge mig selv Til at vise alle der så ned på mig min drøm er Real Jeg vil Overvæld... Vis, ikke fortæl Fokusere, vis hvad jeg duer til Omkvæd: Ligemeget hvor mange gange din krop er faldet Ligemeget hvor mange gange du blev forbandet Findes der en vej gennem ørkenen og sandet Ligemeget hvor mange gange din drøm blev skrottet Ligemeget hvor mange gange de fik dig stoppet Findes der en vej til prinsessen og slottet 3vers Nu jeg 10 kla**e, efter en ma**e, har jeg fortjent pladsen For at tilpa**e, gør dem alle tilfredse Smide min kolde maske, huske min Skoletaske Se enden tunnelen, deres taler er så falske Dårligt selvværd, eksistere, ikke mere At falde sammen, fik mig bare til at kæmpe mere Jeg havde indespærret, gode ting jeg indebærer Nu jeg optimeret, motiveret, svær at provokere Et nyt kapitel er det eneste jeg ser Min fortid har gjort mig til den jeg er Fra en dreng til en mand, fornuftig, elegant Sved panden, fandt ud af sin labyrint, sejr i land, bedre forstand Igennem en del, jeg ser bort fra det Fokusere på at udrette Lader ingen styre mig, tyre mig, eller forstyrre mig, Tro mig jeg hygger mig Nu jeg endelig parat og min tid den er dyrebar