[Intro: Alberte Winding] [Omkvæd: Marco] Vi som skygger midt i natten Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender Alting vil forandres når showet er forbi Svaret står i flammer [Vers 1: Stik Op] Yeah, yeah lad dem endelig bare tænke deres Det rør mig ik om de kigger Eller lytter bevægelser og replikker Store tanker bes*utsomme ben Jeg blir' aldrig træt af den scene Og hver aften er historien den samme Selvsikkerhed skyder historien igang Smukke øjeblikke, blottet af et unikum København er mit publikum Stående bifald, tolker det som et ti-tal I kærlighedens navn må de anerkende mit valg Og' her ingen plads til en tvivler Kun hvis du støtter projektet kan du blive her Og mænge dig blandt nye venner Vi ænser sjældent verden omkring os når lyset blænder Og stemningen når tredje salen Fanget i menneskehavet, så dem ik' forlade salen Og pauser var aldrig en del af planen Spiller hele dagen, ingen ende på spilleplanen Men det vidste sig at være præcist som frygtet En forestilling, den slags s*utter desværre Nu der tomt på scenen øde i salen De ringer gælden ind, jeg sku nøddig tag' den For det sværeste er at slette de lette valg Ingen mand på scenen kan bremse et tæppefald [Omkvæd: Marco] Vi som skygger midt i natten Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender Alting vil forandres når showet er forbi Svaret står i flammer [Vers 2: Pede B] Det tog tid at indse men teateret er s*ut Jeg blir' i den tomme sal et minut Var gået i hundende hvis jeg ik valgte at smut' For jeres forestillingsverden er en stressende klub Og det svært at skride fra den lejeplads man selv så Som den ultimative scene at holde fest på Nemt at glemme hvem der' vennen og fjenden Når du selv er endt i festen der nemt vil ende Så i kan rende mig, har fulgt jeres spilleregler Som en sufflør gav dialogen i mit teater Man*skriptet er krøllet sammen for jeres idealer Ville dræbe mig hvis jeg lige så stille lagde mig i de baner Døren svinger bag mig, sagde farvel til alt Kæmpede så hårdt for det jeg var ved at flæk' min skald Og din verden er uendeligt smal Når du kun tænker på om du kan nå et ekstra knald før tæppefald Gjorde hvad de sagde, det lærte mig ik' at lyt' til nogen Typeperson der snakker som de ryger lysebrun Og jeg har nået en ma**e godt, vil ik byt' med nogen Men den her hobby kan kun fortsæt' i en ny version Ik mere forestilling, nu salonen stille For det her rollespil var mere end jeg ku' holde til Ville ha min sjæl, teater var dødelig Min rolle herfra er den som jeg' født i [Omkvæd: Marco] Vi som skygger midt i natten Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender Alting vil forandres når showet er forbi Svaret står i flammer