Khal Allan - Aftensmad lyrics

[Verse 1: Khal Allan] Der var fis og ballade, liv og glade dage Med flasker og fingermad Hvor jeg mødte en kvinde, der gad at findes Fik hendes adresse og digits Så jeg slinger ned af Vestergade, på en gammel havelåge Jeg faldt af, ringede på hendes dør Og sagde '' Hallo, det mig fra i går, er du på, vil du åbne? '' En stemme svarede blød som smør '' Kom inde døres, hvis du tør '' Der var lidt mørkt, fint interiør Duft og røgelse, det var ik' for børn Jeg fik vin og mad, jeg grinte af de ting hun sagde Jeg drak og spiste, hun sad bare unik og glad Kvik og begavet, jeg var vildt betaget Vi gik i bad, det ville hun have Sagde '' Du skal være fin og ren, før jeg gi'r dig alt, hvad du ka' tage, bare la' mig smage dig, sig nu, ja '' Jeg fattede; hun vil have min krop og æde mig med hud og hår Så jeg tænkte ik' stop og gik tilbage i kulden udenfor Hun havde inviteret, insisterede Jeg insinuerede, jeg må inseminere hende senere En éner, en af de kvinder man ellers ik' finder, ever Hun trak mig gennem et forhæng Gennem en [?] væg Og vi endte i et lille bitte skummelt rum, med et bord og en seng Jeg ænsede ingenting af hendes onde intentioner Så ingen dæmoner, mest hendes modne meloner Jeg tog hende på bordet og på bordet, lå en kogebog Det var noget underligt noget, havde ik' forstået, før jeg så blod Jeg kiggede rundt; var forsvundet Jeg blev lamslået, da jeg vågnede, bagbundet, men en pose over hovedet s*utter livet nu? Det virker lidt trist Jeg tror jeg bli'r pint, men jeg ved jeg bli'r spist