Jon & Jules - Kan Du Høre Hende Synge lyrics

[Intro] Det her er en historie, som for engang skyld ikke handler om Nik og Jay Men som handler om en pige, vi har mødt Hun fortalte os sin historie: [Vers 1: Jay] Hun var 10 år gammel, da hun skiftede skole igen Tredje gang på to år - det var rutine for hende Og hun vidste udmærket godt, hvad der ventede hende, da hun tog hjemmefra Det samme show, det samme had, de samme kommentarer Hun var kla**ens tykke pige, skolen var et helvede Hun legede altid kun de samme lege, og havde altid kun sig selv med Ledte efter lidt medvind, men valgte hurtig at gi' op Hun lærte at hade sig selv, sit ansigt og sin krop Løj sig syg fra skole, frygtede timerne, pjækkede fra dem Hun var bange, græd sig selv i søvn hver aften Og hendes mor var ligeglad, når hun en sjælden gang var hjemme Hun var den mindste af fire - man lagde sjælden mærk' til hende Stedfaren drak, og havde han mulighed for det Fik hun en lussing eller to, men kun når mor ikk' så det Så du kunne finde hende på blokkens legeplads, sønderknust på en gynge Og når du lyttede godt efter, kunne du høre hende synge: [Omkvæd] Lalalalala Lalalalalala Lalalalala, ka' du høre hende synge Whoa-whoa, whoa-whoa Lalalalala Lalalalalala Lalalalala, ka' du høre hende synge Whoa-whoa, whoa-whoa [Vers 2: Nik] Og hun var til en privatfest - en f**ed up en af slagsen Forvirret, fortvivlet, kunne aldrig finde takten Hun følte sig ganske lykkelig, når hun var fuld Men hun endte som altid med at drikke sig selv omkuld Bedøvet af booze, halvnøgen i en seng Og en dreng ved siden af hende, fordi døren stod på klem Hun var så træt, at hun ikke magtede at gøre modstand Lukkede bare øjnene og tænkte på noget andet Tænkte på sin drøm - at blive sanger i et band Om at være på forsiden af blade og have ma**er af fans Men efteråret kom, hun blev gravid, hun var ligeglad Folk pegede fingre af hende og råbte af hende på gaden Og ensomme mænd besøgte hende flere og flere Hun skulle have råd til sprut, stoffer, babytøj og bleer Men man tog barnet fra hende, og hun tænkte: "Lad bare helvede begynde" Og man kunne høre hende synge [Omkvæd] Lalalalala Lalalalalala Lalalalala, ka' du høre hende synge Whoa-whoa, whoa-whoa [Vers 3: Nik] Og nu skriver hun digte om lys og mørke, men mest om mørke Og hun råber om hjælp, men ingen hører det Hun står ude foran hovedbanegården Det sner, hun er på vej hjem og det er tidlig morgen Hun sætter sin ynglings plade på sin pladespiller Alene på sit værelse med en håndfuld sovepiller Hun lukker øjnene, og hun er klar Hvisker til englene, "kom og tag mig væk herfra" Hun kikker sig i spejlet, og hun græder lidt Forbander den kærlighed, som hun aldrig fik Og nogen hamrer på døren, men hun hører ingenting Hun glæder sig bare til det sted, hun skal hen Og du kan høre hende synge: [Omkvæd] Lalalalala Lalalalalala Lalalalala, ka' du høre hende synge Whoa-whoa, whoa-whoa [Vers 4: Jay] Han ånder lettet op, da lægen fortæller, at hun har det bedre I tolv timer har han ikke flyttet sig nogen steder Han har ventet på at se hende åbne øjnene igen Efter han fandt hende kold og livløs i hendes seng Hun husker ikke meget, og hun kan knap nok kende ham Han smiler bare og kysser hende på panden en enkelt gang Han har altid elsket hende, men gjorde aldrig noget ved det Og hun har været for langt ude til overhovedet at kunne se det Men da han ta'r hendes hånd og aer hendes hår forsigtigt Er der noget der siger hende, at det her ku' være rigtigt Hun er her stadig, og hun er ikke længere bange Hun lukker øjnene, glad for at nogen hørte hendes sang [Omkvæd] Lalalalala Lalalalalala Lalalalala, ka' du høre hende synge Whoa-whoa, whoa-whoa