Jeg klør mig i skægget, jeg tager mig til hovedet, når jeg tænker på Hvor dybt man kan synke, hvor højt man kan flyve, og hvor langt man kan nå På Vesterbro, hvor vi lod det visne, hvor vi lod det gro På Vesterbro, lod vi det visne, lod vi det gro Vi glemte jo os selv, man må aldrig glemme sig selv Jeg har tænkt på at ringe til dig, som jeg gjorde så ufatteligt ondt Men det stopper ved tanken, for jeg ved, at selv et "hej" vil lyde ufatteligt dumt Alt det skrig og skrål, som vi har tålt, det var ufattelig dumt Alt det skrig og skrål, som vi har tålt, har gjort ufattelig ondt Vi glemte jo os selv, man må aldrig glemme sig selv Men når dagene gik på hæld, så glemte vi os selv Sikke en lykke, sikke et held Sikke en lykke, sikke et held Jeg klør mig i skægget, jeg tager mig til hovedet, når jeg tænker på Hvor dybt man kan synke, hvor højt man kan flyve, og hvor langt man kan nå På Vesterbro, lod vi det visne, lod vi det gro På Vesterbro, hvor vi lod det visne, hvor vi lod det Vi glemte jo os selv, sikke en lykke, sikke et held Sikke en lykke, sikke et held