Esben Thornhal - Solo lyrics

[Vers 1: StikOp] Jeg ku se det for den første gang jeg så hende Jeg ku højst låne hendes tid og aldrig få hende Men stakler håber på mirakler Så jeg satte min lid til tiden Tænkte det et spørgsmål om før eller siden Og da hun gav sig, lagde jeg tvivlen bag mig, kom og tag mig åbnede døren til mit hjertekammer, lagde planer Gav mig hen, og vil' ik erkende at rutsjeturen fik en ende, selvom jeg ik forudså den Men jeg ik typen der knækker af et brud Det var alene tiden alene der slog mig ud Hvor går du hen når du ik kan rejse dig Og det at høre hendes navn gør at du skal brække dig De fleste ved det der med at knep eller drik' det væk Det får det aldrig til at gå rigtig væk Du kan bedøve smerten Men først når du blir dig selv nærmest kan du fjerne eller bære den [Omkvæd: Marko] Hver gang jeg finder hende Så taber jeg det hele Så jeg må lære at være alene Jeg må lære at være alene Jeg må lære at være alene Jeg må lære at være alene Jeg må lære at være alene [Vers 2: Pede B] Du svarede forkert, men tak for at de spillede med Håber du ku li det, hold din kæft og sæt dig ned Smæk døren efter dig, sidste mand lukker og slukker Tag et smil på som om der ik er noget skummelt inde under Ja vi fandt også ud af at vi burde stop Efter tre års op og nedture gav vi pludselig op Tænke nu det nok, jeg' alene lige pludselig ensomheden sidder hænger som en sugekop Alene i boksen, alene i min dobbeltseng Alene i knolden, alene i krop og sind Jeg alene i byen, med cirka tusind kvinder Der gerne vil duske med mig, til mine pubbes skinner Alene med en flaske går den dumme vej Alene i en ka**e, der' seks sider rundt om mig Men det pa**ende, der ingen der skal ha ondt af mig Det er selvskabt fængsel hvis du sku' undre dig Alene i en cypher, alene på en scene Men hvis du kender mig så ved du det mit mindste problem Alene på tour, glor i loftet på en skodhotel Alene i kla**eværelset, jeg' i en kla**e for mig selv Alene i et trænings center indtil dagen ender Alene om at mene der ik er noget galt med mig Men det er ren monolog som en nytårstale Alene i spillet, mit liv er en 7-kabale Skal lære at være alene, jeg havde lidt svært ved det Men føler langsomt at jeg er ved at vænne mig til det Det sikkert bare et spørgsmål om tilvænning Lidt selv fornægtelse og den rette indstilling Så man smiler og sir' man er i topform Når man er gået solo ligesom Ozzy Osbourne Men det vel egentlig rimelig svært at lade som om Man ik' er påvirket af det Spez skrev en hel plade om [Omkvæd]