Entakt - Sneblind lyrics

vinden raser gennem de tætpakkede gader og lægger sirligt sandkorn hvor vi træder og vi går med lommerne fulde af nøgler til huse der bøjer sig langt over gader der strækker sig langt under fødder der går travlt og går forgæves mens vinden blæser tankerne omkring så ingen længere ved hvilke der er deres egne og du var den første der så det det første fnug der dalede så langsomt så voldsomt og forsvandt sekundet det ramte asfalten dun faldt skønsomt og voldsomt og du gik i stå i mængden de ravlede ind i dig duerne hang på skrå og vinden rev i tag du så vidunderet og det skar under den tynde trøje du kunne smage frosten synet tog pusten fra dig og du var den første der så det det første fnug der dalede så langsomt så voldsomt og forsvandt sekundet det ramte asfalten spejlede sig i en tåre da hun fangede dit øje hun slap aldrig dit tag i dig hun gav aldrig slip