Asmegin - Op Af Bisterlitiern lyrics

Et forlorent Stille hviler over disse L?nder hvor noget forbistret venter i Mulmet hen; Agtende jeg f?rder med V?rge i H?nder, ski?nt, ved et blot Von om at undgaa dem Taagen rundt min Lagnad saa svinner; favnet i Trolddoms infame Intermesso Forenet i Vondske - alt mig i Hu rinner Dimensioner hinsides vaares egen Realia Op af Bisterlitiernets Bund stiger nu tusindvis af Ut?i; se, Nivlheim-Portens Sund! De vise har mig saa fortalt; Naar Malices Yngler danser, sort de haver Lagnaden malt Min Kl?gt forringes; i Oversanselighed sv?bt Fortumlet af B?vens Fabler saa lammende Larmen af klaskende F?dder og Kl?r i Muld; O, Spektakel, oph?r! R?dsel saa lammende Bisterliskovens Creaturer mig antr?ffer og Grene forr?derske mig bem?gtiger, Mine ?ine! De bedrager mig! Ski?r de ud! Jeg saaledes min sidste Akt nu betr?ffer Flygtende, med et vaagt Haab - faaf?ngt Jagtet ned fra alle Kanter - indest?ngt I Bisterlih?ens Juv min Historie endes: "O, Smukke D?d! Eders befriende Favn Bes?rg nu min Familia, mit Altets Savn! Vaag - thi jeg bodet med mit Corpus - over de, der venter Hiemme til Huus Lav mig se min Hustru og mit Nor Lav hende h?re mig i Vindens Sus Lov mig at bringe mine sidste Ord til de, der venter Hiemme til Huus"