Thi en T?rst; giv mig noget af hin br?ndende B?rst! Idelig higende efter at druknes i udhungrende Qvider Lav Felen spille til Dans; Piger yndige jeg giver min Ans Ingerid, ingenlunde skal De nemme just hvor jeg lider Til Helved med Aslak Smed og jer Lunde-B?rmer med, der stummes i Hvisken og Nid Paa hin Tun hvo Dansen stod voldes nu mit vaage Taalmod Leiten er n?r; velende I ere, Faaf?ngt at begi?re min Grid! Ingen Pige velig bestrider en gyntsks for en graanets Haand O, Ve og Lede; finnes her nogen yndige der kan volde Mon? Aat Gildes Tun blandt Hedalsfolket en M? forkunn lod mig H?gstadbondens Datter blindt fors?mme; for dit Leie kan jeg nys komme i sortladen Lys, thi over Mulmets Varulvham dit Blod at t?mme! Brudgommen tryglende om hans saa ki?rkomne Blom jeg fra Stabbur skulle hente; "Ingerid vil ei paa Laasen lette Klarer De bedaare hin Ki?tte, vil De faa een Stud til dit Traa om De mi Ingerid vil hente!" Saa svandt Peer; blottet for Tilsyn noget mer hvorimod Tunet i Argskab skaaldet livlig op Men nu op i Skr?nten steil de skielnet ham; og over hans Skulder; unge Ingerids Krop! Knoger hvidnes i Avind, der sv?rtes balstyrig hin Smeden attraaende efter eders Ski?rsilds Hier; hvor Hinmanden selv gi?r op jer Bod i idel Bel, dog een ung M? i hint Hurlumhei siauende tier: "Vil min Peer da attende til mig saa trofast vende? Hengiven skal jeg nu li, og aldrig til nogen anden s?ge Tr?st; Vaar og H?st venter jeg dig for al Tid"