Et dystert Aasyn over emansipert Si?l jeg h?ver alterert af hint varme Blod i Sneen hen i Sorgens Omfavnelse jeg knytter blodige N?ver under en graadende Himmel, kun een red Hiem Thi Ginnunga-Gab staar over mig i Kv?ld og vred Tor harmer en rystende Moder Jord Sv?rget ved Graven, min Viv Blodhevn Maatte jeg beskikke mit Liv Blodhevn For al Tid at erindre hvor De maatte lide under Hvide-Krists Staal dit Liv om at b?de ei lod konverteres, forgi?ves skulle stride f?lge dig jeg skal om Hel jeg maa m?de Hvor Nattens Fyrste trolig blaaser ud min Ild jeg t?rrer H?nderne for Dug, min faldne Bror Sv?rget ved Graven, min Viv Blodhevn Maatte jeg beskikke mit Liv Blodhevn Vinden gialder forgylt m?lt af vaare stoute F?dre Hin Elegi sv?ber Maaneskin i L?d af Blod Disse Faldne med Nidki?rhed jeg vil atter h?dre under reiste Stene til ?re de hviler i Ro