Æ huske vi reist ut te går'n Ei klippe blandt åker og land Der vinter vart sommer om vår'n Vi bada i iskaldt vann Mormor fertæld mæ om livet Om kor slitsomt og hardt all ting va Og der b'ynt æ plutselig å skriv ned En sang på en ustemt gitar Ååh, Vemundvik, Vemundvik Du står så uendelig nær Ååh, Vemundvik, Vemundvik Den finaste tid hadd æ dær Kværdan har sine plikta Stille urim'lige krav Vi drukne i støy og konflikta Det e ingen som tør å hopp av Ååh, Vemundvik, Vemundvik Du står så uendelig nær Ååh, Vemundvik, Vemundvik Den finaste tid I blandt kan æ længt mot lyden Fra en barndom så magisk og rik Fer mang vælge New York og syden Men æ går fer Vemundvik Ååh, Vemundvik, Vemundvik Du står så uendelig nær Ååh, Vemundvik, Vemundvik Den finaste tid Ååh, Vemundvik, Vemundvik Du står så uendelig nær Ååh, Vemundvik, Vemundvik Den finaste tid hadd æ dær