I skovbrynet et dødskoldt lig På frossen jord lå Kampens ar hans ansigt viste Én ud af tre var han Én der ikke nåede stammernes ly Fangen og slagen af korsets mænd På hesteryg de red ham ned I hu de kom, da tre landsmænd Gennem porten brød Blandt lysets folk de spredte død Skrigene fra den kristne lød Da øksen fandt hans præstekød Pestens mand var faldet Dræbt af nordens mænd Alarmeret af lysets tjenere, mænd uden ære Guldbetalt med trukne sværd sig nærmede Drev krigerne på flugt En ærefuld flugt tog krigerne af norden I undertal var de dersøgte af skovel til Flere skæbner endtes da bortfærd tog til Under pileregn og gennem susen af spyd På hesteryg blev præstens banemænd Indhentet med snilde, og kamp i skovbryn stod To krigere kom til skovs For våbenføre mænd at hente Nu suklle slaget stå, og kristenmands by brændes