Vers 1: L.O.C
Du var myten alle hørte om men ingen havde mødt
Jeg fandt dig af afveje og siden har jeg blødt
Kun seksten år første gang du kom
Sammen med drengene da vi røg dope inde på Edison
Det føltes som at finde verden på ny
Velvidende om at det lort ku' gør mig syg
Men det var på mode at være f**ed up i hovedet
Og det føltes så rigtigt med lidt varme i blodet
Efterfulgt af glæde, men da natten var gået
Var der huller i mit sind og mit smil blev til gråd
Og der kom du så med piller og sjusser
Skræmte mig lige tibage i min rus, og
Hader at se dig komme, elsker at se dig gå
Men du vil kun skride når jeg får min flaske på
Du er mit livs kærlighed ja det er underligt ikke
Selv Hapsburg og Escobar kunne ikke holde dig væk, b**h
Omkvæd: L.O.C
Hvordan kunne du gøre det, b**h
Du trækker mig med ind i mørket, b**h
Nu ses vi igen
Min sjæleven, min paranoia
Hvordan ku' du gøre det, b**h
Du trækker mig med ind i mørket, b**h
Får det aldrig nogen ende?
Min sjæleven, min paranoia
Vers 2: L.O.C
Skrækken gjorde mig stærkere mere ubehagelig
For ingen sku' komme for tæt på det bagved
Græder som en lille pige revet i stykker indeni
For der' lukket for lyden ingen hører dig skrige
Og gennem din færden
Har du mig til det grimmeste menneske i verden
Fyldt mig med alt det had jeg rummer
Du gik kort fra mig, så jeg skrev ”Du Gør Mig…”
Men du smadrede det for mig det var sandt det nummer
Du sagde at hvis ikke du kunne så skulle ingen jo få mig
Men ro på nu du jo sober nu
Ja, så nu hænger vi sammen ved hoften so
Du er altid med når det går galt du pustede flammen i hendes skød den blev kvalt
Og stod bag da hans f**ing øre blev revet af
Og sikkert også den dag mine vinger bliver spredt
Omkvæd
Vers 3/Outro: L.O.C
Mon du forsvinder
Hvis jeg tømmer et glas mere, eller to
Er vi blot minder
Eller drømmer jeg det her
Er vi færdig nu
Omkvæd