Alene men ikke ensom Tænksom Stationens lys blinker Vinker Farvel Overvejer mit mål hvor jeg skal gå hen Hvor var det jeg så den Et glimt af krystal Fastholder håben Dråben strejfer min kind Med et klart sind Indsætter mig selv i toget Idet Jeg mærker min fortid komme krybende Men jeg berører den ikke forbliver i skyggen Hyggen er som en blandet nuance En trance Forudsaget af for mange tanker end min hjerne kan optage
Opdage Ens liv fra en anden vinkel Så uskyldig og spinkel Selv hvis jeg sku' hinke Lænkes Traumatiseres med tortur vil jeg ikke slippe Din smukke figur som i min hjerne er imprintet For fanden For din figur er så kantet Blandet af mit skønhedsideal Krybber fra min skal Hvis jeg kan Vil jeg gøre alt for at blive din mand For fanden Alt for måske bliver skal