[Vers 1]
Vi burde være voksne mænd
Med smukke familier og trygge hjem
Men tourbussen kører klokken fem
Og vi opfører os som om at verden bare venter imens
Vi flygter i kvinder der er besat af lem
Og bilder os selv ind at vi ikke er besat af dem
Men hele holdet er blevet sværget ind
Ja der er ingen der siger noget så det virker så nemt
Indtil man er tilbage i sin egen seng
Og besudler den ved at sige at man har nok i hende
Og når der endeligt falder noget igennem
Så er standard linjen der skete ingenting
Og man lever af at bruge sin stemme
Så enhver form for løgn den kan ikke ses igennem
Men i et kort øjeblik føler man sig grim
For samvittigheden sidder lidt i klemme
Og hendes intuition den siger stop nu vent
Og jeg sværger det er noget enhver kvinde kan fornemme
Så man lover sig selv man først og fremmest
Vil bruge lidt mindre tid på at være så slem
Ja anger det virker bekvemt
Og der skal ikke mere til at man selv får det glemt
Som om kvalitetstid gør dement
For næste weekend der kører bussen igen
[Omkvæd]
Jeg hører kun mig selv når jeg snakker
Lad aldrig din søn blive rapper
For med prestige der kommer evnen til at lyve for alt og alle omkring dig
For vi' ikke ærlige
Det koster at være ærlig
Så vi er sjældent ærlige
Men lige nu der er jeg helt ærlig
[Vers 2]
Tag en sip medicin
Min er gennemsigtig hvad er der i din
Kan du nå at gemme dig i Hennessy'en
For der er show om en halv time
Og nerverne melder sig altid på vej til scenen
Hvor man ikke rigtig ved om man skal føle sig til grin
For jakkesættet sidder sublimt
Men du er 33 år og du lever af at rime
Og føler at du gir dig selv så intimt
Håber at det returneres med et skrig
Ja ydmyghed fanges i et smil
Imens du viser tænder til en kameramobil
Men f** it her er dit skud adrenalin
Ikke engang coke kunne toppe energien
Hende forrest i publikum virker så fin
Hun er sminket som en voksen selvom hun kun er teen
Og minder lidt om en
Der engang skulle ha' været din
Men du var ikke god nok med 17 år på dine ben
Så hævnen udleves et halvt liv for sent
Og alt hun ender op med er et dumt svin
Der tekster sin eneste ene
Med en dårlig undskyldning om at komme hjem sent
[Omkvæd]
[Vers 3]
På gaden der ligger dit indbo
Mens din garderobe forlader dit vindue
Du er smidt ud for ikke at være hende tro
Heldigvis har din ven en sofa du kan ende på
Og drikke dig i hegnet til du ikke kan gå
Og konstant omtaler din eks som so
Men du har selv taget ladegreb og skudt på dine sko
Det er en universel regel at hvis du
På bekostning af din kvinde prøver på at få to
Så ender du med ikke nogen
Og touren den er færdig så det er ned i tempo
Nej ingen ny klub hver eneste nat nu
Og uden stjernestøvet så må du jo impro'
Men du kommer sjældent længere end din dårlige intro
For klicheer dem kan hun gennemskue
Ja hun går sin vej mens du ender med at glo
Og hende der indtil nu har givet dig din sindsro
Har fået en ny fyr, et nyt sted at bo
Du er gået fra smart til idiot
Man bliver hvad man æder så du er bare en ho