[Vers 1]
Den våde asfalt og gadelygterne falder sammen
Dexofaner i inderlommen jeg er ude og lufte klapperslangen
Det fyldte bæger er blevet ramt af dråben
Jeg er pludselig i slowmotion med hele registret åben
Lyden af byen presser sig ind gennem mit baghoved
Mit syn slår skær som stenslag i forruden
Mit halogen det fastholder mit grin
Mens jeg selvmedicinerer for at lukke mit system
Og ser brudstykker af samleje med smukke kvinder
Der bærer engle ansigter og afklippede vinger
Vil ha' den råt så hun kan mærke jeg er inde
Og efterlader en smule af mit tomrum i hende
Alting for at glemme sig selv
Og baby woodrose har fortalt mig
At jeg kan få penge for min sjæl
Intet andet kan bringe mig ud på de her kanter
Ikke engang lucy i skyerne
Når hun samler sine diamanter
Ikk' længere bare fordi jeg kan
Jeg vil gå ud på samme måde som den sjoveste mand
Ha' hver grund til det men uden at råbe
Bare lade mine lunger udvide sig fordi jeg er så dope
[Omkvæd]
Misledte mænd søger ly i mørket
Gransk din sjæl virkeligheden venter lige om hjørnet
Dårligdommen trækker sneglespor til evighed
Kompromisløse billeder skildrer ligegyldigheden
Når engle græder blod og himlen den falder
Morgendagen kalder skænder denne tidsalder
Hvor folk dømmer folk med glæde
Lader pesten skylle ind over landets bredder historisk spreder mørkets vrede
[Vers 2]
Stroboskopet oven over sammentrækker mine pupiller
Tullamores fjorten år gør min kahlua den sk**er
Jeg sønderrevet den stikker af men ved du hva'
Nu til dags er kærlighed lig med f**ing ubehag
Klokken er 4 om natten og jeg tænker på at ringe til dig
Men jeg ved udemærket godt hvad det ville bringe med sig
Kan høre den tvetunge hvisker i mit øre
Det her er bedre end at lade os forføre af de skøger
Så jeg syredroppet foran en koncertbooker
For ved jeg ved hvis jeg ikk selv kan skal du nok stop mig
Jeg burde tage mig sammen gribe fat om stammen
Rive lortet på ved roden men det pis kan være det samme
For sandheden den er så ilde hørt
Jeg i en brændt kla**iker med f**'d motor før mit løb er kørt
Ikke smerte nok jeg må veje det op
Lade nålen skære gennem mit pigment mens blodet pibler op
[Omkvæd]
[Vers 3]
Det selv-profetier der sker hvad man siger
Får dem til at synge sangen om den grædende Maria
For smerte er bedst delt under falsk kærlighed
Og jeg vil bære mine slidte fløjshandsker med værdighed
Måske de vil hade dig
f** dem alle bagfra
Bagbundet så de der f**ing fisser ikk kan ta' fra
Hvordan er det forkert at jeg ikk' vil reagere
Når jeg skal skære min f**ing hånd af for at få en smule mere
Af den sorte galde i champagneglasne de sipper af
De siger kunst er noget man ikke selv ved at man vil ha'
Så min er flot kamufleret diskret
Men de kan kun relatere når du siger hvordan du går klædt
Så jeg træder ud i min limited edition denim
Så co*ky at jeg ikk' er til at skyde igennem
Det er en god start, ja det lyder godt
Og anrettet så flot at de spiser lort råt