Se hvor sneen falder hvidt
Sukkersødt og engleblidt
Som krystaller på din pande
Svanerne de skutter sig
Længes de mon lissom mig
Efter eksotiske lande
Irma-hønen blinker i mørket
Ligger bare der og lægger æg
Jeg sammenligner dig lidt med den
Men kun for skæg
Vi sætter fodspor begge to
På Dronning Louises bro
Imellem tusinde andre
Om lidt er de visket væk
Men du og jeg går stadigvæk
Hånd i hånd med hinanden
Og længes så usigeligt efter sommer
Og varme, fred og ro
Men der er længe til - det ved vi godt
Begge to
For se hvor sneen falder hvidt
Sukkersødt og hemmeligt
På dig
På dig
Min hjerter dame